Vi elsker jagttræning!

Ja, vi gør så!

I går var vi til anden træning på jagtholdet hos Du og din HUND, og jeg kørte simpelthen hjem med armene overhovedet: Selma er en stjerne - ganske enkelt!
Derudover er det sjovt, nørdet, fedt, og holdet er hyggeligt, hvilket bestemt heller ikke gør oplevelsen dårligere.

Vi lagde ud med stopfløjt - først på placeboard og dernæst en øvelse for at få det hurtige sit frem. Selma har i dén grad fået forståelse for øvelsen, og det er fedt at se hendes intensitet - hun har så meget knald på, at hun bogstavlig talt står på snuden, når hun løber ud efter godbid og skal retur. Hun bremser så hurtigt, at bagpoter og hele bagparten letter fra jorden.

Apportering og afbinding var næste punkt (afbindingen nåede jeg ikke, den tager vi en anden dag).
Jeg har valgt at arbejde målrettet med dummien nu, og Selma holder så fint og stabilt fast - både med og uden forstyrrelser. Jeg begyndte at arbejde med at aflevere til hånd, og det gik også rigtig fint. Næste step er opsamlingen, så nu afprøver vi nogle forskellige muligheder for at undgå, at Selma samler "forkert" op, dvs ikke tager fat på midten af dummien.


Vi generaliserer til den store guldmedalje.


Dernæst selvkontrol og spontane sit: Jeg kastede hhv godbid og legetøj, afventede frivillige sit, og skiftede mellem at belønne fra hånd, kalde ind og at give Selma releasesignal, så hun kunne løbe ud og tage sin belønning.

Til sidst bliv i sit, som jeg har været (og ER) alt for dårlig til at arbejde på: Hvis jeg bare arbejder helt almindeligt med klik og godbid for varighed og afstand, kan jeg ikke gå længere end 1 meter væk, og jeg skal belønne hyppigt. Hvis jeg bruger omvendt lokning og frister med godbid, går det bedre med både varighed og også afstand (der er vi måske på 2 meter), mens legetøj som forstyrrelse gør det hele meget lettere! Jeg kan svinge rundt med legetøjet, og måsen er limet til underlaget - måske kunne jeg være gået længere, men i går gik jeg ud på 3-4 meter med succes, og jeg fik vendt ryggen til. Anyways... Ud over stepperne med os, vi KAN og SKAL videre med den øvelse! BUM!

Jeg glæder mig allerede til næste uge!



Kommentarer

Populære opslag