Valg og fravalg - mere læring og mere Nose Work

I søndags var vi igen til Nose Workprøve, og i søndags var igen en dag med valg og fravalg på flere planer - og heldigvis også en dag med læring. Jeg lærte blandt flere andre ting, at det var det rigtige at følge mavefornemmelsen, da jeg tilbage i juli blev inviteret til at deltage i DM i HTM (FS2) og valgte, af flere årsager, at takke nej. En af årsagerne var, at jeg satsede på at få plads på søndagens NW3-prøve. Det hhv valg og fravalg var det helt rigtige 🤩🤩🤩 Ikke pga placering, point eller roset, som vi endte med at få, men fordi det bare var megafedt at være i hvert enkelt moment med min allerbedste lille supersniffer.

 
2.vinder på dagen


Søndagens prøve var på Blistrup Skole og arrangeret af Nose Work Sjælland - alt det er egentlig ikke så relevant, udover at de naturligvis skal have en stor tak for at holde endnu en prøve. Og det samme skal dommere, tidstagere og andre frivillige. 
Hvorfor er det så vigtigt altid at nævne dem og ulejlige sig med en tak? Jeg synes helt generelt, der er kommet en tendens til, ar "man" brokker sig, hvis et givent arrangement ikke ligger i ens egen landsdel, på en "forkert" dato el.lign. Alle har deres årsag til at gøre, som de gør, alle kan frit vælge og fravælge, men jeg synes, jeg ser en tendens til at fralægge sig ansvaret for de valg, vi træffer, og det synes jeg personligt er ærgerligt - det er ikke derfor, frivillige kræfter bruger deres tid og energi på at arrangere fede ting for andre - så derfor en stor tak herfra!!

Alt er valg og fravalg, og vi må stå i dem selv - forhåbentlig er de rigtige for os, og ellers er der forhåbentlig en læring at hente i det.

Kommentarer

Populære opslag