Winning doesn´t always mean being first - Selmas 1.cert i NW3

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte - nok fordi jeg stadig har lidt svært ved at sætte ord på det hele, hvilket ellers ikke ligner mig.

Lørdag morgen kørte Selma og jeg til Hvalsø for at deltage i NW3-prøve hos Hvalsø Hundevenner - jeg var som altid spændt og glædede mig, men var lidt ekstra spændt, da jeg denne gang havde sat mål for indesøget, som er vores svage moment. Jeg havde med andre ord, sparket mig selv lidt ud af comfort zone.

Banegennemgangen hos Carina, som vi skulle starte hos, afslørede et indesøg, der bestod af 3 rum, i omklædningsfaciliteter, som vi havde 7 minutter til samt et beholdersøg, som vi havde 2 minutter til.
Banegennemgangen hos Johanna afslørede et udesøg, som vi havde 5 minutter til, samt et køretøjssøg bestående af en bil, en hestetrailer og en bådtrailer, som vi havde 3 minutter til.

Vi startede som sagt hos Carina, og jeg havde fået lagt den plan, jeg gerne ville for indesøget, følte jeg havde det ønskede overblik, og jeg formåede at omsætte min plan til praksis - Selma var fantastisk at arbejde med! Vi fandt 2 kilder i rum 1, 2 kilder i rum 2 og 1 kilde i rum 3.
I beholdersøget var Selma ligeledes fantastisk, og selvom hun havde god energi og godt tempo, formåede jeg at bevare overblikket, og vi fandt de 3 kilder, der var at finde.

Jeg var meget tilfreds med første del af prøven, og jeg kunne allerede der sætte ✔ ved 3 ud af 4 mål - resten af prøven, kunne gå som den ville, jeg havde følelsen af, at det ikke blev bedre end det her. Det var SÅ fedt!

På tur i pausen

Efter pausen startede vi med udesøg hos Johanna. Selma fandt en lav kilde, vi søgte videre, og hun fandt en høj - normalt ville jeg have løftet hende op for at få verificeret den, men i løbet af et splitsekund, blev jeg enig med mig selv om, at hun var så tydelig og klokkeklar, at det måtte briste eller bære, og jeg valgte at stole på markeringen og tage den - det var korrekt!!! Hold op, det var en fed følelse, for jeg var bare ikke i tvivl, og det var der heller ikke grund til. Vi søgte lidt videre, gik udenfor området for at få et overblik, afsøgte et par steder mere, og meldte så færdig - igen med fornemmelse af, at vi havde gjort det så godt, vi kunne.
Køretøjssøget er set bedre, og vi skal lige have taget det op igen for at pudse det af, men også det søg var jeg meget tilfreds med, og i det store hele, fulgte vi den plan, jeg havde lagt - i hvert fald var jeg i stand til at bevare det ønskede overblik. Her fandt vi 2 kilder, inden jeg meldte færdig.

Uden at ane andet, end jeg syntes, Selma havde været fantastisk, at vores samarbejde havde været rigtig godt, og at vi havde fundet en del af de mulige kilder - gik jeg fra sidste søg med en klump i halsen, et kæmpe spil, lidt våde øjne, kæmpe taknemmelighed, ydmyghed, stolthed og glæde. Det havde været intet mindre end en FANTASTISK prøve! 

Selvfølgelig er det næste, der kommer, ikke ligegyldigt, men jeg gik til præmieoverrækkelse med følelsen af, at vi havde vundet vores største sejr, og at alt andet var lige meget.

Præmieoverrækkelsen var før banegennemgang, og det viste der sig at være en grund til - vi var nemlig 3 ud af 20, der havde fået 100 point og dermed vores første cert ⭐⭐⭐ Ikke bare VORES første cert, men de første certer, der overhovedet er givet i Danmark - på alle måder en kæmpestor dag!! 

Johanna lagde efter prøven dette billede på min væg, og hold nu op, hvor er det bare spot on - hvorfor det både måtte med her, men også måtte være en del af overskriften på dette indlæg.

Følelsen af at alt går op i en højere enhed, at kommunikationen og samarbejdet er perfekt, at vi er en enhed, et TEAM - den slår ALT!!!!