Årets sjette Nose Workprøve

 ...tænk at vi alligevel kom her til i disse coronatider - det er alligevel ret fantastisk!

På under 2½ måned har vi været så heldige at deltage i seks NW2-prøver, og jeg håber virkelig, at årets syvende og dermed også årets sidste prøve bliver gennemført. I så fald tager vi turen til Skjern sammen med Liv og Kiwi om små 2 uger.

Prøven i Rødovre i søndags blev afholdt af Pudel- og Border Collieklubben, og var en noget anderledes oplevelse, men på ingen måde en mindre god oplevelse. For at følge alle retningslinjer, var der ændret en del i forhold til, hvordan en NW-prøve normalt forløber:
Vi var færre deltagere, vi blev delt ind i hold á 7 deltagere, der fik forskellige mødetider, der var banegennemgang via billeder på facebook, og vi tog alle fire søg i træk, da vi så efterfølgende kunne køre hjem med det samme og dermed på intet tidspunkt være mere end 10 forsamlet. 

Dvs jeg kunne både slappe af og tage mig god tid om morgenen, tage ud og lufte og træne Nose Work med begge piger, nå hjem og aflevere Molly og derefter tage af sted til prøve med Selma. Det der med at tage alle fire søg i rap, det kan altså også noget - det var superfedt at prøve, og det var rart ligesom at blive i det flow, og Selma klarede det som forventet også fint. Eneste minus ved den løsning var, at det var alt for hurtigt slut!

Det mangler naturligvis også det sociale, men det giver jeg nu gerne køb på i en situation som denne - jeg er bare glad og taknemmelig over, at arrangørerne har knoklet for at gøre det muligt at afholde prøve. 

Fra Nose Worktræningen inden prøven

Selma og jeg var nr.3 i vores gruppe, og efter en kort luftetur på området, blev det hurtigt vores tur. 
Vi lagde ud med køretøjssøg (1 kilde og 2 minutter), som ved Gud ikke var noget at skrive hjem om... Om det var alle de mange nedfaldsblade, om det var overskudsenergi, eller om det var noget helt tredje vides ikke, men kønt var det ikke, og det var heller ikke hverken hurtigt (jo, målt i løb var det...) eller effektivt, men det var sjovt - faktisk tog jeg mig selv i at grine undervejs, men efter en rum tid, fandt Selma kilden, og jeg fik meldt færdig.

Direkte videre til indesøget (2 kilder og 3 minutter), der også gik stærkt, men der var lidt mere overblik i det, og Selma fandt rigtig fint begge kilder.

Beholdersøget (2 kilder og 2 minutter) havde en anderledes indgang, så der valgte jeg selv at gå ind først og derefter sætte Selma direkte på kasserne i stedet for bare at starte ved startlinjen, og det viste sig at være en god plan. Selma fandt begge kilder, og jeg meldte færdig.

Udesøget (2 kilder og 5 minutter) var dagens sidste søg, og det gik stærkt. Allerede før jeg nåede med, stod Selma frosset fast  "gemt" på den anden side af borde-bænkesæt. Eftersom jeg kunne se på linen, at hun ikke bevægede sig, måtte jeg jo bevæge mig op til hende i en fart, hvor jeg kunne se, at hun havde fundet første kilde. Ud og belønne, og - vupti - just som jeg nåede at tænke "Mia, husk hjørnet!", løb Selma tilbage og markerede sidste og dermed 7. ud af 7 kilder - FÆRDIG!!!

Som vanligt vidste jeg selv, hvor mange kilder vi havde fundet, og da det var 7 ud af 7, vidste jeg også, at vi havde fået 100 point, og jeg kunne ikke umiddelbart se, at vi skulle have fået fejl for noget, så jeg antog, at det også var 0 fejl - hvilket det var.

Til forskel fra normalt var der ingen præmieoverrækkelse, men eftersom jeg efter aftale blev og hjalp med at rydde op, fik jeg overrakt vores rosette og præmie med det samme, da vi havde vundet eftermiddagskonkurrencen.

Som altid var det megafedt at være til Nose Workprøve med min fantastiske lille Minimyre - jeg har svært ved at forestille mig en federe aktivitet med hende.

Det var en noget anderledes, men superfed måde at gå til prøve på - i hvert fald set fra deltagerperspektiv.

Nu er der bare at håbe på, at årets sidste prøve også kan gennemføres.