Årets syvende og sidste Nose Workprøve
I søndags gik turen til Skjern og DKK Nose Workprøve - årets sidste.
Selma og jeg hentede Liv og Kiwi kl.7, og inden da havde vi været ude for at tage de 5 søgeområder, jeg havde sat op derhjemme. Efter en god opvarmning var vi klar til en kort luftetur og derefter de 3½ timers køretur.
Pga coronarestriktioner, måtte vi først køre ind på området 15 min før første start, så vi stoppede og luftede i et lille skovstykke lige ved siden af, indtil vi kl.11 kunne køre ind på området og gøre klar til start.
Alle fire momenter blev taget i rap startende med indesøg med 2 kilder og 3 minutter, og derefter køretøjssøg med 2 kilder og 2 minutter - begge hos Viv.
Direkte videre til udesøg med 2 kilder og 5 minutter og til sidst beholdersøg med 2 kilder og 2 minutter hos Lars.
Det blæste virkelig meget, og Selma havde brug for meget plads at komme ud og hente færten på, hvilket hun gjorde virkelig godt. Vi fik alle fire momenter uden fejl, dvs 100 point, 0 fejl og dermed vores femte pind og NW2 guldtitel (NW2G).
Det var lidt mærkeligt at køre derfra uden at vide, hvordan de andre havde klaret sig, men da vi skulle forlade området umiddelbart efter vores søg, var der naturligvis ikke præmieoverrækkelse. Placeringen kom i facebookeventet om aftenen, og det viste sig, at Selma og jeg havde vundet klassen.
Min plan har hele tiden været, at jeg ikke ville rykke i NW3, så snart vi fik anden pind, vores NW2-titel og dermed oprykning, men i stedet blive i NW2 for at samle mere erfaring - jeg syntes, det har været masser at lære, og masser af erfaring at samle der.
For at gøre det nemt for mig selv, valgte jeg at gå efter NW2 guldtitlen - ikke for titlen som sådan, men for at have et konkret og målbart mål. Samtidig håbede jeg, at en vis form for stabilitet i vores præstationer ville give mig følelsen af at blive mere klar til klasse 3.
Det mål nåede vi i søndags (vist nok som de første i Danmark, men det er i bund og grund lige meget - for mig er VORES præstationer de vigtige, ikke andres eller det at måle dem op mod andres), og følelsen af at være klar til at hoppe ud fra vippen og dermed se frem mod klasse 3 kom på magisk vis undervej i prøven, dvs før jeg vidste, at vi ville nå målet samme dag, og det var egentlig en ret fed følelse!!
Vi er nu klar til at sige farvel til NW2, og vi glæder os til at se frem mod NW3 og alle de sjove, nye udfordringer det vil give, for det vil det uden tvivl!
Vinteren skal bruges på at blive (mere) klar til NW3, velvidende at jeg først reelt ved, hvad der skal arbejdes på, når vi har været til et par prøver, men indtil da bruger jeg tiden på mentalt at blive klar til at tage springet og hoppe fra 10 meter vippen, og rent praktisk fortsætter vi træningen, som vi gør nu.
|
Kommentarer
Send en kommentar