Fantastisk forårsweekend med hoopers og Nose Work

Nu er weekenderne igen blevet der, hvor der sker endnu bedre ting end i hverdagene, og det er virkelig dejligt, når nu hverdagen er ved at blive hverdag igen.

Den forgangne weekend bød både på sol, hoopers, Nose Work, læring, hygge og gode grin.

Lørdag var vi til hoopers hos Johanna - først Molly og jeg, og derefter Selma og jeg.
Der er, heldigvis og selvfølgelig, masser at arbejde videre på, og denne uge skal i den forbindelse primært bruges til at træne både tønder og fremadsendelser.


Molly i fremadsendelse


Søndag var Selma og jeg på et 4 timers Nose Workkursus hos Johanna. Vi havde tilmeldt os en uofficiel NW3-prøve til fordel for HMC på Orø i påsken, men den blev som så meget andet aflyst. Vi var dog så heldige, at prøven blev konverteret til et kursus - så bliver det da ikke bedre!

Selma og jeg havde en helt fantastisk dag! Udover at vi selvsagt savner den del i øjeblikket, så var det en virkelig fed, lærerig, inspirerende og hyggelig dag.
Der er masser at arbejde videre med, og det er skrevet i træningsloggen, men jeg var meget imponeret over Selma og i al beskedenhed godt tilfreds med både hendes og egen indsats.











Det var den fedeste kravle-klatredag, som talte supergodt ind i noget af det, vi arbejder med i øjeblikket.




Vi fik en god snak, da dagen var slut, og jeg er ret overbevist om, at chefen var tilfreds med både arbejdspopgaver og forplejning.  

Kommentarer

Populære opslag