Så er der ved at være fuldt hus på socialiseringslisten

Selma bliver 12 uger i morgen, og jeg synes, vi har været rigtig godt omkring mht socialisering og miljøtræning - det eneste, vi mangler, er:
  • En tur i skoven (planlagt til i morgen)
  • Komme med til konkurrence
  • Komme med til træning med Molly
  • Se en kørestol

De sidste punkter må vi få klaret så snart, det er muligt, men de fleste aktiviteter holder pause henover sommeren, og en kørestol har vi bare ikke mødt endnu - forhåbentlig sker det snart.

I går var Selma i bad for første gang. Det brød hun sig ikke synderligt om, og havde jeg ikke holdt i hende, så var hun da også stukket af... Men hun affandt sig mig situationen, blev skyllet, sæbet ind, skyllet igen og tørret. Selve tørringen med både håndklæde og efterfølgende i kurv tog hun nu rigtig flot, og da hun senere blev børstet og fik klippet negle, var hun også rigtig dygtig - min lille stjerne!




Her til morgen skulle bilen på værksted, så Selma og jeg tog med. På P-pladsen lige ud til Slotherrensvej øvede vi lineføring - klokken 8 med tung morgentrafik lige udfor - og igen var der bare det mest fantastiske fokus fra den bette. Hun er SÅ sej!
Derfra blev vi sat af ved Damhussøen, hvor vi gik morgentur. Selma fik lejlighed til at kigge på ænder og svaner. De var godt nok spændende, men hun var rigtig god til bare at sætte sig ned og kigge, så snart snoren blev stram, og hun ikke kunne komme tættere på dem.
Inden vi forlod søen for at gå langs engen hjem, satte jeg mig på en sten og var bare kedelig - der skete absolut intet! Igen var Selma fantastisk til at affinde sig med, at der passerede mennesker, cykler og hunde, som hun ikke behøvede forholde sig til, men bare være der og være i ro.






Turen hjem via Damhusengen fik også superfint: Selma går ikke ret langt væk, når hun går løs, og Molly ikke er med, så det største problem var faktisk, at jeg konstant var ved at falde over hende... men mon ikke det nok skal ændre sig senere? 
Vi så nogle hunde på afstand, og hun var henne og hilse kort på en cocker spaniel, hvorefter hun kom lige retur med det samme. Et par gange var hun på vej efter fugle, men der fik jeg kaldt hende tilbage hver gang. Topseje lille SuperSelma - elsker hver dag med hende! 

Kommentarer

Populære opslag