Skønt at blive forstyrret og motiveret igen

Selma og jeg var til motivations og forstyrrelsestræning i går - længe siden og tiltrængt!

Det gik rigtig fint, og Selma klarede det supergodt, men det er noget, jeg skal have prioriteret højere, hvilket jeg kunne se til konkurrencen i Herringløse, hvor kunstgræsset var meget svært at abstrahere fra.

Vi lagde ud med en omgang, hvor vi på skift var 3 minutter i ringen, og arten samt graden af forstyrrelser bestemte vi selv.
For vores vedkommende bad jeg om 1-2 stykker og bare lidt "generel forstyrrelse" i form af både bevægelser og lyde.
Dernæst tog vi en omgang "kegleleg", hvor vi igen selv definerede vores behov for forstyrrelser, og igen valgte jeg en 2´er. På skift gik vi rundt mellem "keglerne", der lavede øvelser eller legede imens.
Sidste øvelse var "musiklegen", hvor DJ´en styrer belønningsfrekvensen, -tidspunktet og -længden.


"keglelegen"


Generelt fik det som sagt rigtig fint, og det var fedt at komme i gang med den træning igen, så nu håber jeg bare, jeg kan få mere af den ind i programmet.


Smukkeste lillen

Kommentarer

Populære opslag