Vi har lynende travlt, men tager den med ro

Ja, som overskriften siger, så kører det hele derud af på højtryk i øjeblikket....

HTM og Nose work i Vejen i weekenden, Nose Work-teori i DRK mandags, forældremøde onsdag, jagttræning torsdag, arbejde længe i dag, fredag, da Guldberg Skole har fødselsdag, opstart på rallyinstruktøruddannelsen i morgen, lørdag, og afholdelse af uofficiel Nose Workkonkurrence til fordel for Hundesport mod Cancer på søndag.

Jagttræningen hos Du og din HUND i går var opstart på nyt hold - der er godt nok kun to nye hunde på holdet, men der sker alligevel noget med dynamikken og graden af forstyrrelser, når der kommer nye til.

De kommende dage glæder jeg mig helt enormt til!!

Rallyinstruktøruddannelsen byder på noget helt nyt, og jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal forvente, men jeg ved, at jeg glæder mig rigtig meget og er meget spændt.

Træn for en sag - uofficiel Nose Work klasse 1 konkurrence til fordel for Hundesport for Cancer afholder Aino og jeg på søndag. Vi står både som arrangører, hvilket er vores debut, samt som dommere (sammen med Lonni).
Det er utrolig sjovt OG hårdt med alle de forberedelser, der hører med... dommersedler, kritikker, pakning af sponsorgaver, paracordfletning, planlægning osv.
Jeg glæder mig som et lille barn - og ærgrer mig lidt over, at jeg ikke selv skal deltage med alle de lækre sponsorgaver, vi har fået fingrene i.


Nøgleringe med mønter til indkøbsvogn

Kommentarer

Populære opslag