Træning i en coronatid

De nye tider har ændret hverdagen noget mere end først forudset:

Jeg er blevet sendt på hjemmearbejde - så langt så godt.
Først blev den ene af vores rallyprøver aflyst, så blev begge Nose Workprøver i påsken aflyst, og nu er der kommet yderligere stramninger, der lukker haller, aflyser mere træning, aflyser kurser og andre aftaler. Luksusproblemer i en Coronatid... I know, men ikke desto mindre er det trist.

Heldigvis kunne vi da både træne HTM, freestyle og Nose Work i dag, så helt skidt er det da ikke, og jeg nyder hver eneste dag, vi stadig kan gøre det, for det er nok kun et spørgsmål om tid, før der tages yderligere tiltag.

Vi fortsatte med en del af de ting, vi arbejdede på i weekenden, jeg gik begge programmer selv, og jeg fik optaget videoer til vores HTM-forløb hos Anja.




Efterfølgende trænede vi Nose Work - 20 kilder i megasvært miljø. Jeg skal lige huske mig selv på, at den stadig hedder NO MORE SLOPPY med Selma!!! Det gjorde jeg på sin vis også, og hun blev både kaldt tilbage og startet om, men set i bagspejlet skulle hun have haft line på - det får hun næste gang!

Kommentarer

Populære opslag