HTM og Freestyle under andre former

Heldigvis må man gerne mødes i mindre forsamlinger, hvis man bare sørger for at holde afstand, så det passede rigtig godt, at fredags HTM-holdet hos Johanna var konverteret til en enetime.

Selma og jeg arbejdede på det samme som sidst: Den sidste 1/3-del af vores program.
Eftersom prøven næste weekend er blevet aflyst pga coronaen, har vi ikke travlt, da vores næste prøve først ligger i enten maj eller juni, og derfor kan vi få trænet hen mod det, jeg gerne vil have - det er ikke nødvendigt at finde midlertidige lappeløsninger, hvilket er den positive sideeffekt af aflysningen.

Vi lagde ud med at træne hele den sekvens uden belønning for at få en status, inden vi tog en tur mere, hvor de svære steder, blev belønnet, når de gik godt.
For at øge sværhedsgraden, kom Time ind i hallen, og Johanna sad med ham i snor, mens vi lavede samme sekvens. Selma registrerede ham, men arbejdede ellers rigtig fint videre - der var intet at mærke på hende, og vi sluttede derfor af med at rykke tættere på og lave starten, som hun er ret stærk i, og også den klarede hun virkelig flot.
Der er ikke umiddelbart noget, der skal ændres eller laves om (udover det vi gjorde sidst) - nu er det bare erfaring og rutine, der skal til i den sidste 1/3-del også.
Jeg har planer om at få noget mere ind i slutningen, men indtil den her sekvens sidder, skal der ikke mere nyt ind, så vi træner springet sideløbende ved siden af og putter det ind, når vi klar.




Molly og jeg arbejdede videre på turn og fandt ud af, hvordan vi kommer videre der, samt med æble/pæreslalomen og fik også lagt en god plan der.

I dag har stået på en superfed enetime med Bianca, og i morgen fortsætter vi, hvor vi slap her til aften. 

Kommentarer

Populære opslag