Sportræning del 3 - træning 8 og 9

Selvom ferien på ingen måder er blevet som forventet med Thomas indlagt, og Sebastian, der har brækket anklen, betyder ferie stadig tid til mere sportræning, og det er da heldigvis også blevet til 3 gange i løbet af denne ferie - det første skrev jeg om i lørdags, og de to næste kommer her:

Torsdag - træning 8:
670 meter langt spor lagt i sneen. Det blev lagt med 30 ml schweiss og klove fra dådyr. Liggetid 24 timer.

Træningsplan for Selma uge 7-9 (13/2-5/3-2017):
  • Wiedergange: Der var to wiedergange på sporet, og Selma gik ud af begge - da jeg bakkede stille og roligt, fulgte hun med og fandt den rigtige udgang.
  • Større søgeradius/mere rem: Igen blev jeg stående i sporkernen, og Selma fik remmen at gå i - det fungerer umiddelbart fint for os begge to.
  • Sideløbende markeringer: Intet nyt siden sidste træning.
  • Generelt: Umiddelbart var det ikke et imponerende udredt spor, men på den anden side fandt Selma vejen til sporslut, og når jeg tænker på, hvad der er sket i underlaget de 24 timer, sporet har ligget, er det måske i virkeligheden ikke spor skidt. Sporet blev lagt i sne og frost, men mens det lå, blev det plusgrader, og sneen begyndte at tø. Dvs meget af færten er formentlig "flydt ud".


670 meter, liggetid 24 timer og 30 ml blod fra då

Stolt minimyre



Fredag - træning 9:
650 meter spor lagt i tøsne. Det blev lagt med 30 ml schweiss og klove fra dådyr. Liggetid 28 timer.

Træningsplan for Selma uge 7-9 (13/2-5/3-2017):
  • Wiedergange: Der var igen to wiedergange på sporet, men i dag gik Selma ikke ud i nogle af dem - i stedet tog hun knækket direkte.
  • Større søgeradius/mere rem: Igen blev jeg stående i sporkernen, og Selma fik remmens længde at arbejde i. Umiddelbart synes jeg, hun er god til selv at korrigere og komme tilbage på sporet, når hun lige er ude at undersøge.
  • Sideløbende markeringer: Intet nyt siden sidste træning.
  • Generelt: Rigtig, rigtig godt spor i dag! Dette spor blev lagt i tøsne, og jeg var noget spændt på det efter sporet i går, eftersom det hele var smeltet i dag, men det gik langt over forventning, og det var kun på de åbne stykker, Selma flakkede lidt henover sporet, ellers gik hun rigtig fint lige i sporet. Et enkelt sted havde hun svært ved at finde sporet henover en sti, da hun kom ud lidt til højre for sporet. Efter lidt tid og lidt søgen frem og tilbage, fandt hun dog sporet og genoptog det fint.
    En superfed afslutning på denne uges sportræning - og så med en liggetid på hele 28 timer! Sejeste SuperSelma!



650 meter, liggetid 28 timer og 30 ml blod fra då

Kommentarer

Populære opslag