Vi fortsætter med hænderne over hovedet - om jagttræning

I går var minimyren og jeg til jagttræning hos Du og din HUND - det var længe siden, men Selma havde bestemt ikke glemt øvelserne.

Vi lagde ud med lineføring mellem kegler - det gik bedre end forventet, selvom der er plads til forbedring. Vi skal have arbejdet med både positionen - Selma har tendens til at komme ind foran mig - og med afslutningen, hvor hun sætter sig ind foran mig i stedet for i plads. Men det er nu - selvfølgelig - førerens skyld, da vi ikke har trænet det, og det bette kræ ved naturligvis ikke, hvad der forventes af hende.

Dernæst stod den på stopfløjt, og hold nu op, der er ved at være hul igennem!
Da vi sluttede af med øvelsen, vil jeg skyde på, jeg kunne fløjte minimyren ned på 8 meters afstand - virkelig fedt at se, hvordan det begynder at tage form.

Så blev det apporteringstid, og vi trænede at blive siddende i plads, mens apporten kastes. 10-15 meters kast klarede Selma til den helt store guldmedalje - ingen myrer i minimyrens mås, men fuldstændig steady og fokuseret på opgaven at blive siddende. Vi sluttede af med en fuld apportering, som sad snorlige i skabet - mor er stolt og har endnu ikke fået armene ned.

Til sidst snudedut med frys på hånd, hvilket Selma sagtens kan, så vi udvidede til to hænder og repeterede både varighed og placering af hånd.

Topfed træning som altid - fede øvelser og fedt hold, som jeg håber, fortsætter i al evighed!
Planen var egentlig at stoppe med jagttræningen, når brugsprøven er i hus, men det kan jeg godt se nu, ikke kommer til at ske - jeg er på ingen måde færdig med at arbejde med SuperSelma på den måde.

Bliv i sit er stadig en svær øvelse, men det går fremad.