HTM/freestyle - om kontrolleret intensitet og 6+
Mandag stod den på HTM/freestyletræning hos Anja med Molly, men eftersom Selmas hold blev aflyst sidst, og jeg skal til konkurrence med Selma her i december, valgte jeg at tage dem begge med.
Sandie og jeg mødtes en times tid før, da vi havde lavet en aftale om at træne sammen inden vores fællestræning. Her var Molly på, hvilket passede rigtig fint i forhold til, at jeg ville tage Selma på i den individuelle tid.
Som aftalt startede vores holdtræning med at kigge på 6+ uden hundene, og da vi havde gået det et par gange både uden og med musik, hentede vi hundene og fik prøvet nogle gange med dem, først uden musik dernæst med musik.
Det gik egentlig overraskende godt - det er sjovt, udfordrende, frustrerende, fedt og enormt spændende at arbejde med en 6+, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer til det.
Inden vi skulle videre med den sidste del af 6+ uden hundene tog vi to individuelle seancer, heriblandt Selma.
Forud for sidste gang på Selmas hold (den gang der blev aflyst) havde jeg skrevet, at jeg gerne ville bruge min tid på at kigge på slalom og follow, da det er der, jeg "mister" Selma til konkurrencerne. Samtidig havde jeg skrevet, at jeg sjældent går programmet med godbidder, fordi det er nemmere uden. Og sådan noget skal man jo ikke skrive til Anja, hvis man ikke vil konfronteres med det efterfølgende...
Vi arbejdede derfor med hele programmet og med belønninger, med specielt fokus på overgangen mellem belønning og næste øvelse - ro på Mia, ro på Selma! Bevar intensiteten, men find ro. Find ro uden at falde i søvn.
Det var virkelig svært, og det var virkelig fedt! Når det kørte, så virkede det hele fantastisk, og jeg kunne mærke det fokus og den intensitet, jeg så gerne vil have, eller måske rettere den kontrollerede intensitet, jeg leder efter .
Efter den seance måtte jeg køre hjem, selvom jeg ellers elsker at blive hængende og se og høre de andres træning, men eftersom Thomas er i Jylland, måtte jeg hjem til Camille og Sebastian, der var alene hjemme.
Sandie og jeg mødtes en times tid før, da vi havde lavet en aftale om at træne sammen inden vores fællestræning. Her var Molly på, hvilket passede rigtig fint i forhold til, at jeg ville tage Selma på i den individuelle tid.
 |
| Molly er klar til at komme i bilen igen |
Som aftalt startede vores holdtræning med at kigge på 6+ uden hundene, og da vi havde gået det et par gange både uden og med musik, hentede vi hundene og fik prøvet nogle gange med dem, først uden musik dernæst med musik.
Det gik egentlig overraskende godt - det er sjovt, udfordrende, frustrerende, fedt og enormt spændende at arbejde med en 6+, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer til det.
Inden vi skulle videre med den sidste del af 6+ uden hundene tog vi to individuelle seancer, heriblandt Selma.
Forud for sidste gang på Selmas hold (den gang der blev aflyst) havde jeg skrevet, at jeg gerne ville bruge min tid på at kigge på slalom og follow, da det er der, jeg "mister" Selma til konkurrencerne. Samtidig havde jeg skrevet, at jeg sjældent går programmet med godbidder, fordi det er nemmere uden. Og sådan noget skal man jo ikke skrive til Anja, hvis man ikke vil konfronteres med det efterfølgende...
Vi arbejdede derfor med hele programmet og med belønninger, med specielt fokus på overgangen mellem belønning og næste øvelse - ro på Mia, ro på Selma! Bevar intensiteten, men find ro. Find ro uden at falde i søvn.
Det var virkelig svært, og det var virkelig fedt! Når det kørte, så virkede det hele fantastisk, og jeg kunne mærke det fokus og den intensitet, jeg så gerne vil have, eller måske rettere den kontrollerede intensitet, jeg leder efter .
 |
| Min lille intensling ♡ |
Derefter tog vi den sidste del af vores 6+ uden hunde, så vi nu har styr på hele programmet, eller i hvert fald tæt på. Nu ved vi i hvert fald, hvad der skal trænes på til næste gang, som er i januar.
Efter den seance måtte jeg køre hjem, selvom jeg ellers elsker at blive hængende og se og høre de andres træning, men eftersom Thomas er i Jylland, måtte jeg hjem til Camille og Sebastian, der var alene hjemme.
Kommentarer
Send en kommentar