Nose Workprøve - om at gå til og fra konkurrence med den helt rigtige følelse
Søndag tog vi endnu en tur til Sorø i nose workens tegn - denne gang var det Mollys tur til at stille i NW1.
Efter om lørdagen at have set, hvordan gennemgang i hallen og trappepassagen påvirkede Selma, var jeg godt klar over, at det ikke ville blive nemt for Molly og dermed heller ikke for mig. Jeg har langt sværere ved at holde hovedet koldt, når Molly synes, noget er svært, end når det samme gør sig gældende for Selma. Af samme årsag gjorde jeg mig en masse tanker om dagen på vej i bilen... Hvad havde Molly brug for? Hvad havde jeg brug for? Hvad var mine kriterier? Hvad var mit mål for dagens konkurrence?
Molly havde brug for tid, plads, hjælp og støtte til at håndtere miljøet, og der var selvfølgelig ingen andre end mig, der kunne sikre det.
Jeg havde brug for hjælp til at sikre det, så det var vigtigt for mig at få formuleret overfor mig selv, hvad jeg havde brug for, så jeg kunne bede om den hjælp. Aino var det oplagte valg, da hun kender Molly så godt, at hun ved, hvad jeg mener, uden jeg behøver at sige ret meget. Men eftersom hun og Saga var lige efter os, kunne/skulle hun ikke hjælpe, så jeg valgte at bede Johanna om hjælp til 1) at sikre, at vi kunne passere direkte gennem hallen og 2) at hjælpe mig med at holde hovedet koldt, hvis Molly panikkede - og ingen krav om pædagogiske metoder!
Mit mål for dagen var, at Molly arbejdede i alle søgene, altså at hun vil "gå gennem ild og vand" for komme til kilden - ikke bare i selve søget, men også at hun også både er i stand til og har lyst til at arbejde, selvom der er miljøpåvirkninger, der gør det svært for hende.
Efter banegennemgang gik vi hurtigt i gang, og da vi var nummer 4, blev det hurtigt vores tur.
Vi lagde ud med køretøjssøget, som var præget af, at miljøet/transporten var svær. Molly søgte fint, men hun hoppede op, hvilket hun ikke plejer, og derudover måtte jeg trække hende ned en gang mere, for at der ikke kom poter på igen. Mit mål var, at hun arbejdede, og det gjorde hun rigtig fint, ligesom hun også slog næsen til med det samme, men det var et noget usikkert søg, der kastede en fejlmarkering af sig. Jeg var næsten klar over, at det ikke var der, hvor hun markerede, men jeg valgte at markere fundet, da jeg alligevel ville stoppe hende der. Kilden sad mellem for- og bagdør og ikke forrest ved fordøren, hvor Molly markerede.
Fejlmarkering eller ej, jeg var glad for det, jeg så, og så skal vi bare arbejde videre på miljøtræningen.
Vi gik direkte videre til udesøget, som bare kørte på skinner!
Molly gik direkte ind og viste interesse for kilden, som sad i det første indgangsparti, men markeringen var så overfladisk, at jeg noterede mig, den var der, men ikke ville risikere endnu en fejlmarkering, da hun kiggede spørgende op på mig. Molly søgte lidt videre, men kom lynhurtigt retur og markerede kilden rigtig fint.
Jublende gik vi tilbage til bilen, hvor Molly fik pause og jeg gik ned for at passe min holdledertjans, som jeg delte med Marieanne.
Det bekræftede mig i, at søgearbejdet er i orden, men at miljøet kan være svært.
Da begge hold havde været igennem deres to første søg, byttede vi, og vi gik til indesøget, der igen var i kælderen - denne gang i et baderum.
Molly OG jeg klarede det overraskende godt at komme ned ad trapperne, men igen var hendes søg påvirket af, at det havde været svært for hende, så igen kom er der en fejlmarkering - dog kun 5 til 10 cm fra denne gang, men jeg valgte igen at markere fundet, og jeg var igen jublende lykkelig over, at hun kunne arbejde godt og koncentreret, selvom transporten var svær for hende.
Vi gik direkte videre til beholdersøget, der sad lige i skabet! Molly gik ind, tog højre side lige så fint og systematisk, indtil hun støtte på beholderen med kilden, som hun markerede fuldstændig sikkert - sådan skal det gøres!
Igen fik jeg bekræftet, at søgearbejdet er rigtig fint, men at det skal arbejdes på miljøpåvirkningerne.
Inden præmieoverrækkelsen mødtes jeg med Paul, fordi vi havde aftalt at få ordnet afregningen for præmierne, som Sydkystens Hundeskole havde købt til fordel for HMC - læs mere om afregning med Paul.
Ved præmieoverrækkelsen kom det ikke som en overraskelse, at Molly havde bestået med en 3.præmiering (50 point og 6 fejl - 2 x 2 for fejlmarkeringer og 2 x 1 fra køretøjssøget)
Jeg havde dog ikke set det komme, at hun blev nr.3 i beholdersøget, men det gjorde hun.
Jeg ved yderst tilfreds med dagen, og målet blev mere end nået.
Måske kan det undre nogen, at jeg er glad for en 3.præmiering med en hund, der ellers "burde" kunne gøre det bedre, men det ER jeg, og jeg er faktisk også stolt over at kunne glæde mig over arbejdet, de gode ting og at målet for dagens konkurrence blev opfyldt - det er langt vigtigere for mig end point og præmieringer.
Jeg har lært helt enormt meget af weekendens to prøver, og det, synes jeg, er så fedt - jeg bliver klogere på mig, på hundene og på sporten for hver eneste prøve.
Efter om lørdagen at have set, hvordan gennemgang i hallen og trappepassagen påvirkede Selma, var jeg godt klar over, at det ikke ville blive nemt for Molly og dermed heller ikke for mig. Jeg har langt sværere ved at holde hovedet koldt, når Molly synes, noget er svært, end når det samme gør sig gældende for Selma. Af samme årsag gjorde jeg mig en masse tanker om dagen på vej i bilen... Hvad havde Molly brug for? Hvad havde jeg brug for? Hvad var mine kriterier? Hvad var mit mål for dagens konkurrence?
Molly havde brug for tid, plads, hjælp og støtte til at håndtere miljøet, og der var selvfølgelig ingen andre end mig, der kunne sikre det.
Jeg havde brug for hjælp til at sikre det, så det var vigtigt for mig at få formuleret overfor mig selv, hvad jeg havde brug for, så jeg kunne bede om den hjælp. Aino var det oplagte valg, da hun kender Molly så godt, at hun ved, hvad jeg mener, uden jeg behøver at sige ret meget. Men eftersom hun og Saga var lige efter os, kunne/skulle hun ikke hjælpe, så jeg valgte at bede Johanna om hjælp til 1) at sikre, at vi kunne passere direkte gennem hallen og 2) at hjælpe mig med at holde hovedet koldt, hvis Molly panikkede - og ingen krav om pædagogiske metoder!
Mit mål for dagen var, at Molly arbejdede i alle søgene, altså at hun vil "gå gennem ild og vand" for komme til kilden - ikke bare i selve søget, men også at hun også både er i stand til og har lyst til at arbejde, selvom der er miljøpåvirkninger, der gør det svært for hende.
Efter banegennemgang gik vi hurtigt i gang, og da vi var nummer 4, blev det hurtigt vores tur.
Vi lagde ud med køretøjssøget, som var præget af, at miljøet/transporten var svær. Molly søgte fint, men hun hoppede op, hvilket hun ikke plejer, og derudover måtte jeg trække hende ned en gang mere, for at der ikke kom poter på igen. Mit mål var, at hun arbejdede, og det gjorde hun rigtig fint, ligesom hun også slog næsen til med det samme, men det var et noget usikkert søg, der kastede en fejlmarkering af sig. Jeg var næsten klar over, at det ikke var der, hvor hun markerede, men jeg valgte at markere fundet, da jeg alligevel ville stoppe hende der. Kilden sad mellem for- og bagdør og ikke forrest ved fordøren, hvor Molly markerede.
Fejlmarkering eller ej, jeg var glad for det, jeg så, og så skal vi bare arbejde videre på miljøtræningen.
 |
| Køretøjssøg |
Vi gik direkte videre til udesøget, som bare kørte på skinner!
Molly gik direkte ind og viste interesse for kilden, som sad i det første indgangsparti, men markeringen var så overfladisk, at jeg noterede mig, den var der, men ikke ville risikere endnu en fejlmarkering, da hun kiggede spørgende op på mig. Molly søgte lidt videre, men kom lynhurtigt retur og markerede kilden rigtig fint.
Jublende gik vi tilbage til bilen, hvor Molly fik pause og jeg gik ned for at passe min holdledertjans, som jeg delte med Marieanne.
Det bekræftede mig i, at søgearbejdet er i orden, men at miljøet kan være svært.
 |
| Udesøg |
Da begge hold havde været igennem deres to første søg, byttede vi, og vi gik til indesøget, der igen var i kælderen - denne gang i et baderum.
Molly OG jeg klarede det overraskende godt at komme ned ad trapperne, men igen var hendes søg påvirket af, at det havde været svært for hende, så igen kom er der en fejlmarkering - dog kun 5 til 10 cm fra denne gang, men jeg valgte igen at markere fundet, og jeg var igen jublende lykkelig over, at hun kunne arbejde godt og koncentreret, selvom transporten var svær for hende.
 |
| Indesøg med kilden placeret bagerst på den venstre bænk |
Vi gik direkte videre til beholdersøget, der sad lige i skabet! Molly gik ind, tog højre side lige så fint og systematisk, indtil hun støtte på beholderen med kilden, som hun markerede fuldstændig sikkert - sådan skal det gøres!
Igen fik jeg bekræftet, at søgearbejdet er rigtig fint, men at det skal arbejdes på miljøpåvirkningerne.
 |
| Beholdersøg |
 |
| Mollymusen |
Inden præmieoverrækkelsen mødtes jeg med Paul, fordi vi havde aftalt at få ordnet afregningen for præmierne, som Sydkystens Hundeskole havde købt til fordel for HMC - læs mere om afregning med Paul.
Ved præmieoverrækkelsen kom det ikke som en overraskelse, at Molly havde bestået med en 3.præmiering (50 point og 6 fejl - 2 x 2 for fejlmarkeringer og 2 x 1 fra køretøjssøget)
Jeg havde dog ikke set det komme, at hun blev nr.3 i beholdersøget, men det gjorde hun.
Jeg ved yderst tilfreds med dagen, og målet blev mere end nået.
Måske kan det undre nogen, at jeg er glad for en 3.præmiering med en hund, der ellers "burde" kunne gøre det bedre, men det ER jeg, og jeg er faktisk også stolt over at kunne glæde mig over arbejdet, de gode ting og at målet for dagens konkurrence blev opfyldt - det er langt vigtigere for mig end point og præmieringer.
Jeg har lært helt enormt meget af weekendens to prøver, og det, synes jeg, er så fedt - jeg bliver klogere på mig, på hundene og på sporten for hver eneste prøve.
 |
| Træt lille nose worker |
Kommentarer
Send en kommentar