Vellykket operation

Selma er blevet opereret i dag - ikke noget alvorligt, bare et papilom, der er blevet fjernet.
Men det betyder nu alligevel en del for resten af juleferien, og netop derfor var operationen planlagt til i dag.

Sidste år på samme tid fik Selma end underlig vortelignende gevækst under læben. Vi så tiden an, talte med dyrlægen, der kiggede på dem og dømte "papilom", som er et unghundefænomen. Det kunne gå begge veje: Enten visnede den og faldt af, eller også voksede den bare og måtte opereres væk.
Selvom den ikke var ondartet på nogen måde, så den ikke ud til at forsvinde af sig selv, så vi bestilte tid til operation i juleferien (2016), så vi havde tid til ro, omsorg og pleje af patienten.


Papillom på læben 6.december 2016


Skæbnen ville, at den visnede og faldt af få dage før planlagt operation, så vi aflyste naturligvis.

I efteråret i år opdagede jeg en lille gevækst under pelsen over den ene negl. Jeg tænkte ikke yderligere over det, da jeg umiddelbart tænkte, at det det var et sår el.lign.
"Såret" voksede dog og blev større og større, så d.7.december tog vi til dyrlægen, der undersøgte og mikroskoperede gevæksten. Alt så fredeligt ud, og med Selmas historik var diagnosen klar: Papilom.
Da de sjældent visner og falder af, når de sidder på poterne, og da det ofte bremser yderligere udbrud at få dem opereret væk, aftalte vi, at den skulle fjernes.
Igen fik vi en tid i juleferien, da det ikke hastede, og da jeg har ferie til om med 7/1-2018, ville det give mig tid til at passe og pleje patienten.


Papillomet

"Fin" forhornet krans


Operationen blev sat til i dag, d.27.december, men lige inden ferien blev jeg i tvivl om, hvorvidt den skulle opereres væk eller ej.... Eller rettere om der var mere at operere væk, da Selma havde "ædt" det meste af den!
Aftalen blev, at vi mødte op her til morgen, og så ville dyrlægen vurdere, om hun skulle opereres eller ej.


Selma elsker at være hos dyrlægen!

kl.8.30 mødte vi op på Sallingvej Dyreklinik, hvor Selma blev vejet (20,8 kg) og undersøgt. Der sad stadig en fin krans tilbage, som ikke ville forsvinde af sig selv, men i stedet vokse videre på et tidspunkt, så vi holdt fast i operationen.
Selma fik en lille "snaps" og blev lagt til at sove på et lilla tæppe, som Maja mente var et must til lille frøken Lilla 💜





Da Selma sov, gik Camille og jeg en tur og små 40 minutter senere ringede Maja og sagde, at hun ville begynde at vække Selma.
Alt var gået fint, papilomet var fjernet, neglebåndet syet med 3 sting, og poten pakket ind med en ordentlig boksehandske.
På fredag skal vi retur for at få forbindingen fjernet eller skiftet, og der ser vi på, om stingene skal fjernes efter 12 eller 14 dage. Det betyder nogle dag helt i ro og med kun korte lufteture, og derefter stille og rolig træning, indtil stingene er taget. Udover at det passer godt med ferien, passer det også godt med, at hverken hun eller Molly skal ud at løbe løs før efter nytår pga fyrværkeri, og derudover tror jeg, Selma er ved at komme i løbetid, hvilket også betyder ture i snor, så alt ser ud til at falde sammen på allerbedste vis.


Meget træt og meget groogy

Trætteste lille trætling



Resten af dagen hører vi nok ikke meget til Minimyren 💜

Kommentarer