Når det går op i en højere enhed

Jeg gruede for en meget kold HTM/freestyletræning hos Anja i går, men det var heldigvis ikke så slemt. Når det vigtigste, selve træningen, også var helt i top, bliver det bare ikke bedre!

Fællestiden brugte vi på vores 6+, som efterhånden begynder at tage form.


Molly venter...


Min individuelle tid brugte jeg på først at vise de første 30-45 sekunder med Molly, og derefter viste jeg det, der er på plads af resten.
Anja og jeg talte om og afprøvede en en masse ting til resten af programmet, og det begynder uden tvivl at falde på plads - der er stadig en masse huller, og der er rigtig meget nyindlæring, men jeg er på ingen måde i tvivl om, at jeg har valgt rigtigt, og at det bliver megagodt, når det hele er på plads.

Vi taler midlertidige løsninger, vi taler efter et stykke tid-løsninger, og vi taler om de ultimative løsninger, så der er masser og masser både at arbejde på og hen mod - SÅ fedt!

Jeg har ingen intentioner om at programmet er hverken klar eller færdigpudset før om rigtig lang tid - 2018 bliver arbejdsåret, og så bliver 2019 forhåbentlig det år, hvor vi kan begynde at høste af al arbejdet, mens vi finpudser og justerer undervej, og jeg GLÆDER mig!!!


Når det er for koldt at ligge i bilen, kan man heldigvis følge med i de andres træning


Når alt går op i en højere enhed på den måde, når glæden og lysten er med hele vejen, så kan det være fuldstændig lige så koldt og blæsende, som det vil, mine fingre og tæer kan være kolde, og det kan tage timer at få varmen ordentligt igen - det betyder absolut ingenting i den sammenhæng. 

Kommentarer

Populære indlæg