Når alt er godt

I går var en rigtig hygge-slappedag langt det meste af dagen.

Vi lavede et enkelt indesøg, hvor jeg havde gemt en eukalyptuskilde på den lille trappestige inde på den kommende toilet samt en lavendelkilde i skålen på trappereposen.

Jeg startede dem begge ca. midt i gangen, og de gik begge direkte ud på toilettet og fandt hurtigt kilden på trappestien.
Derefter gik de også begge over mod trappen, men ingen af dem gik direkte op ad trappen. Derimod kredsede de rundt nedenfor, og specielt Molly var meget rundt ved deres seng, hvorfra hun søgte opad, og på den måde fandt hun frem.
Selma var oppe ad trappen flere gange, før hun fangede den. Der var ingen tvivl om, at hun havde fundet ud af, at den var i det område, men hun var forbi den mange gange, før hun til sidst lokaliserede kilden.


Søgeområdet

Placering af eukalyptuskilde

Placering af lavendelkilde


Derefter stod den på yderligere afslapning for hundene, mens jeg arbejdede videre på min ene rekvisit, målte snor af til Selmas nye halsbånd og gjorde klar til aftenens træning i Lazi Hallen.

Både Molly og Selma var i dén grad i hopla, og vi havde en vildt fed træning, hvor jeg fik prøvet en del af det af, der er noteret i deres respektive notesbøger.
Det var ikke fordi, jeg havde forventet det modsatte, men til min store glæde virkede det rigtig godt, så nu glæder jeg mig endnu mere til at arbejde videre med både FS1 og FS3-programmet.


Molly og jeg har testet elementer i det nye FS3 program

Kommentarer

Populære indlæg