Nose Working in the dark

I går var tøserne og jeg til Nose Work i Køge Marina hos Lonni.
Det var mørkt og noget koldt, men tørt og relativt vindstille, så det var super.

Lonni havde sat virkelig mange søg op, så det var en masse at arbejde med - 3 af "stationerne" bemandede Lonni, og resten tog vi selv.
Kilderne var placeret i mange forskellige slags beholdere (plastrør, filtdutter og metalbøtter), og i mange forskellige styrker

Først var Molly på og derefter Selma, så vi fik udnyttet tiden (1½ time) rigtig fint, og jeg fik taget et blindt med dem begge.

Miljøet var lidt svært for Molly, dog ikke mere end at hun blev udfordret, men ellers arbejdede fint. Umiddelbart var der ikke noget at bemærke miljømæssigt for Selmas vedkommende, men det bar præg af, at hun ikke har lavet ret meget de sidste 3 uger, så hun var som en flue i en flaske.
Miljøet, eller rettere mørket, var også svært for mig - det er virkelig svært at se, hvad sorte hunde laver i mørket, også med lygte på.

Pga miljøet valgte jeg at få oplyst, hvor kilderne var gemt i det, der skulle have været det første blinde søg med Molly. Det viste sig at være et rigtig godt valg, da hun kom rigtig godt i gang, samtidig med at jeg kunne støtte hende. Det betød så, at vi kunne tage det næste søg blindt.

Jeg fik taget det sidste blinde søg med Selma, og heldigvis passede det med, at det var det arealmæssigt største, så hun fik brugt noget energi der.

Generelt arbejdede de begge rigtig fint, men der er ingen tvivl om, at Selma vil gå igennem ild og vand for kilden og er noget mere vedholdende, mens Molly hurtigere bliver usikker og søger hjælp.





En vigtig og god information, jeg fik med hjem efter dagens træning: Træn på store filtdutter med masser af duft, da det uden tvivl er det sværeste for dem begge to. Altid fedt at gå hjem med udviklingspunkter og med konkrete tiltag.

En hyggelig og udbytterig aften sluttede med en god HTM/FS-snak med Paul - mål, delmål, processer... altid spændende! 

Kommentarer

Populære indlæg