Interessant, tankevækkende, inspirerende og lærerig HTM/FS-træning

Sortlingerne og jeg trænede et par timer i Undinehallen sammen med krøllerne og Liv i går - ikke så meget praktisk træning med hundene, men en masse gode snakke og en del tørtræning uden hundene med henblik på timing og retninger.

Det er altid hyggeligt at træne med Liv og krøllerne, men det er også altid interessant, tankevækkende, inspirerende og lærerigt - i går var ingen undtagelse.

Hvorfor gør vi, det vi gør? Hvorfor træner vi det, vi gør? Hvorfor konkurrerer vi? Hvad vil vi opnå? Hvad er vores mål? Vores motivation?
Det er så fedt at få vendt de tanker, blive tvunget til at forholde sig til dem og at få sat ord på dem.

Rent praktisk træningsmæssigt fik jeg fokuseret på nyindlæring med både Molly og Selma. For Selmas vedkommende kravle, og for Mollys at gå parallelt foran mig (jeg ved endnu ikke, hvad den skal hedde)
For mit vedkommende fik jeg fokuseret på timing i FS1-programmet og på retninger i FS3-programmet.

Mit kostume til FS3 er kommet, og jeg synes, det er megafedt!! Nu skal det bare sys ind og rettes til.
Den ene rekvisit er så småt ved at være færdig, den anden ER færdig, og den tredje ligger klar til afhentning i pakkeshop. Mollys halsbånd er in the making, og selvom det er en langsommelig proces, begynder det at ligne noget.


Kostumet ankom endelig


Min FS1 rekvisit er også næsten færdig og mangler kun en enkelt gang maling - i hvert fald den første af dem, måske ender det med en lidt anden model, men vi er i hvert fald meget snart fuldstændig klar med den del. Selmas halsbånd er jeg endnu ikke gået i gang med, men det er planlagt, og materialerne ligger fuldstændig klar og venter kun på mig.

Nu går der et stykke tid, før den står på freestyletræning igen, da både i dag, fredag og hele weekenden står i nose workens tegn. Jeg glæder mig!!! 

Kommentarer

Populære indlæg