Nytårsreflektioner

Nytårsreflektioner lyder ikke så "farligt", ikke så definitivt som status, prioriteringer og mål, selvom det vel i bund og grund er det samme. Eller måske er det bare et skridt på vejen dertil?

Som jeg skrev på facebook i går aftes:
"2017 har på alle måder været et dejligt og begivenhedsrigt år: Nye venskaber er opstået, gamle har udviklet sig - jeg føler mig meget heldig og beriget

Hundepigerne og jeg har haft et travlt, begivenhedsrigt, succesfuldt men vigtigst af alt fantastisk år! Vi har oplevet meget, vi har opnået meget, vi har gjort det godt, vi er vokset sammen, vi har lært hinanden endnu bedre at kende, og vi har haft det sjovt!! Vi har fundet vores retning(er!), og vi er godt på vej!

Jeg har også haft travlt på hundefronten uden hundene... Jeg er blevet Nose Workinstruktør, rallyinstruktør, HTM-dommer, Nose Workdommer, og der er mere på vej i 2018. Jeg glæder mig!

At en hobby kunne kombineres med at støtte et godt formål fandt jeg ud af i 2017, hvor jeg begyndte at flette af paracordrester og sælge til fordel for Hundesport Mod Cancer. På 4 1/2 måned er det lykkes os ved fælles hjælp at samle 20.915kr ind til det gode formål - 1.000 tak for jeres støtte! Jeg er dybt taknemmelig

I 2017 fandt jeg også ud af, at det ikke bare var nyhedens interesse, men at jeg i dén grad er havnet på min rette hylde rent arbejdsmæssigt. Jeg har gode kollegaer og en god ledelse - selvom 2017 også bød på tab af en af de allerbedste af dem, så er alt godt!

Vi kan åbne mange døre, men vi kan ikke gå ind ad dem allesammen, har dronningen lige sagt i sin nytårstale - det vil jeg måske prøve at huske i 2018... måske

Uanset hvad er jeg sikker på, at 2018 har en masse at byde på, en masse døre at åbne, måske også at lukke... Kom an 2018, jeg er klar, og jeg glæder mig!

Godt nytår til jer alle og tak til ikke-hundemenneskerne i mit liv for at holde min hundespam ud
De to tøser betyder alt! De lærer mig så uendelig meget, og de giver mig så meget hver eneste dag "


Tjah, ikke-hundemenneskerne må udholde meget, og der er vist ingen, der er i tvivl om, at hundene, træningen med dem, nørderiet, kurserne, uddannelserne, de bekendtskaber og venskaber, der er fulgt med betyder og fylder enormt meget i mit liv. Jeg bliver ikke bare et gladere, et mere helt men også et bedre menneske af at give mig selv den gave hver eneste dag.

Hvad 2018 kommer til at byde på, er svært at spå om, men jeg er sikker på, vi kommer til at have det sjovt, jeg er sikker på, vi kommer til at lære en masse, jeg er sikker på, der vil komme udfordringer, jeg er sikker på, der kommer bump på vejen, men jeg er mest af alt sikker på, at 2018 bliver et fantastisk år - vi er klar!




2018 er året, hvor mit medlemskab i Undinehallen starter, ja faktisk i dag, hvilket betyder, at jeg får bedre træningsmuligheder - det er nemlig lidt svært at gå et freestyleprogram rundt om spisebordet, og familien insisterer på, at der også skal være plads til møbler. Vi har ikke helt samme prioritering på det punkt... De synes heller ikke, det pynter at have hverken skorsten eller kost stående i stuen. Jeg tror, vi alle bliver glade for det medlemskab, dog af forskellige årsager.

Allerede i morgen tager jeg hul på mulighederne, og selvom det primært kommer til at handle om freestyle, så lægger jeg ud med to timers rallytræning med Aino i morgen middag, og igen søndag har jeg en rally-selvtræningsaftale i hallen. Torsdag kommer den dog til at stå på Nose Work eller freestyle alt efter, hvordan det går med Selmas pote.

Selvom mål og planer for 2018 ikke er på plads, er prioriteringen for 2018 på plads - i hvert fald på plads for nu. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at prioriteringer er en foranderlig og dynamisk størrelse, og der er altid plads til at ændre retning, hvis det er det, der giver mest mening.
Det sjove er, at de er kommet på plads helt af sig selv - uden jeg har gjort noget for det. Og dog... Jeg har givet tid og plads til at finde ud af, hvad der giver mening, glæde, udfordringer og lyst til mere. De gange jeg har forsøgt at presse en beslutning igennem, når jeg har forsøgt at planlægge og tænke mig ud af prioriteringerne, har de ikke føltes rigtige - jeg er endt op med en prioriteringsrækkefølge, hvor jeg har savnet noget eller har puttet noget ind, jeg havde en forventning om, at der var en forventning om. Det føles ikke rigtigt - glæden kommer til at mangle, og så er det hele ret lige meget!
Jeg har til gengæld erfaret, at når prioriteringerne falder på plads af sig selv, så føles det rigtigt, og både motivation og glæde kommer helt af sig selv - præcis som det skal være.

Som mere eller mindre afsløret ovenfor, kommer 2018 til at stå i freestylens, Nose Workens og rallyens tegn - Freestyle og Nose Work som de primære fokuspunkter, og det er også her, jeg kommer til at lægge mit krudt rent kursusmæssigt, og rally som den nye "for-sjov"-ting.

Molly og jeg havde vores rallydebut til uofficiel konkurrence ved juleafslutningen i december 2017. Det var en sjov oplevelse, og det vil jeg gerne prøve igen - måske allerede d.11/2 til officiel konkurrence, om kalenderen vil det (eller er det prioriteringen?) - jeg føler i hvert fald et moderat, omend kærligt, pres!
Om Selma kommer med på den bølge, vil tiden vise, men jeg tror det ikke, da det kræver et noget mere hæderligt følge end det, hun har nu - og helt ærligt, så er det ikke der, jeg gider lægge mine kræfter i øjeblikket. Træning af skilte kommer hun med på i det omgang, det giver mening.

2018 byder på rigtig mange spændende Nose Workkurser, og jeg glæder mig helt vildt til at blive klogere på den sport, der i dén grad vokser på mig dag for dag. Det, der startede som en hyggelig "for-sjov" aktivitet, er virkelig blevet en varm passion, som jeg glæder mig til at bruge mange timer på sammen med begge tøser, der i dén grad deler min glæde ved arbejdet.

HTM og freestyle kommer uden tvivl til at fylde en stor del af 2018 både træningsmæssigt, konkurrencedæssigt og dommermæssigt - der er allerede fyldt godt i kalenderen hvad alle tre angår, og det bliver fedt!!
Jeg er stadig i gang med Mollys FS3-program, og jeg er stadig i gang med at finde musik til Selmas nye FS1-program, efter Buster blev idømt pension. Ingen af delene er nemme, men de er begge spændende processer, og jeg glæder mig til at få brikkerne på plads, så træningen kan komme i gang.

Vi bød 2018 velkommen i nat, og jeg glæder mig til at tage rigtigt fat på året med alt, hvad det indebærer. Heldigvis har jeg endnu en uges ferie, som skal bruges på programmerne, træning og to planlagte biografture med mand og yngster - det bliver en god uge, og det bliver et godt år!



Kommentarer

Populære indlæg