Fejring af og træning med verdens bedste Anja

Endelig HTM/FS-træning hos Anja med Molly igen! Det var 2 måneder siden sidst, så vi  både trængte og glædede os!

Der var mange grunde til at glæde sig: Det var længe siden, vi skulle arbejde med vores nye udfordring (6+), vi skulle i gang med FS3 programmet, og sidst men ikke mindst skulle vi fejre, at Anja er vundet VM i HTM.

Sandie og jeg mødtes og gik en hyggelig tur i Lynge inden træningen, købte lidt mad og begyndte at puste balloner op på butikstorvet i Lynge, så på vej mod Undine Hallen var hele passagersædet fyldt op med røde balloner...


Fejring eller FS3?
  

Vel ankommet til Undine hallen fik vi pyntet op med en masse balloner, flag og serpentiner, fik anrettet frugt, kage, champagne, gaver blev sat frem, og "We are the champions" blev sat klar på anlægget - så var det ellers bare at vente på Anja.






Anja ankom, blev overrasket, meget glad og vi fik fejret og hyldet vores helt egen verdensmester på behørig vis, inden vi startede træningen.

Vi lagde ud med fællestiden og vores 6+ program,. som Jennifer og Bente præsenterede. Vi gik en del af programmet uden hundene, og der er en hel del at få styr på til næste gang, men jeg er helt sikker på, det bliver rigtig godt, og at det er en både sjov og svær udfordring.

Den individuelle tid brugte jeg på at få kigget på det første minut af mit nye FS3-program.
Iflg aftale med Anja havde jeg et bud på det første minut klar, og det var det, vi gik ud fra. Der er nu en helt klar plan for, hvad jeg skal begynde at træne på, jeg skal have en plan for nogle kæder af tricks og et bud på de næste 45 sekunder klar til næste gang, som er om 3 uger.

Som altid elsker jeg de træninger, men i går var helt særlig, så selvom jeg var træt og kold helt ind i knoglerne, var jeg også glad helt ind i knoglerne.

Kommentarer

Populære opslag