Jeg både elsker og hader P-ordet

Prioriteringer, mål og planer... Jeg både elsker og hader den del af hundetræningen.
Hvorfor? Jeg elsker at sætte mål, jeg elsker at planlægge vejen dertil, jeg elsker at gå vejen, jeg elsker at evaluere undervejs, jeg elsker at prioritere mine ressourcer, min tid, min energi og mine tanker, men jeg hader begrænsningen i det, jeg hader fravalgene...
Men begrænsningen bliver nødt til at være der, ellers kan jeg ikke gøre det, jeg gør, godt nok. Eller rettere: Jeg kan ikke leve op til mine egne mål, mine egne standarder, mine egne kriterier, og kan jeg ikke det, er det lige meget - jeg duer bare ikke til at gøre noget halvt...




Og derfor skal jeg med jævne mellemrum igennem den her proces, jeg skal jævnligt aktivt tage stilling og vælge til og fra, og jeg kan mærke, at det er ved at være tid... Alt er ikke på plads, men det kommer det stille og roligt over den næste tid, er jeg sikker på. Sådan plejer det at være.

Freestyle er og bliver nummer 1 - stærkt forfulgt at Nose Work, og det gælder for både Molly og Selma. Det har ikke ændret sig siden sidst, og dog... jeg forudså tilbage i juli, at freestyle inden længe ville overtage førstepladsen for Selmas vedkommende, og det ER sket for længe siden.  

For Mollys vedkommende er vi in between i øjeblikket, ikke kun hvad klasser angår, mens også hvad programmer angår. Det er både sjovt, krævende, hårdt, spændende og grænseoverskridende. En proces jeg mest af alt nyder, men som også kræver en hel del selvdisciplin og tænken ud af boksen. Vi skal til træning igen på mandag, og Anja mente, jeg trængte til et kærligt spark og har derfor udfordret mig til at have det første minut færdigt dertil. Så det har jeg selvfølgelig, selvom det er svært - jeg lader ikke en udfordring gå min næse forbi!


  

Så for Mollys vedkommende er det nemt nok: FS3-programmet skal på plads hurtigst muligt. Inden jul er det på plads, og vi er i gang med at træne på det.
Målet er at stille op i træningsklassen med programmet i løbet af foråret, alt efter hvordan konkurrencerne kommer til at ligge.

Selma er i FS1 og har 9 Q-point, hvilket heldigvis giver os masser af tid endnu i klassen, og der er da heller ingen planer om at rykke op, når vi en dag får FS1-titlen og dermed mulighed for det. Vi har ikke travlt, men planen er at bruge tiden på at samle konkurrenceerfaring, gør programmet stærkere, mere sikkert og bedre. Vi er tilmeldt næste konkurrence i Hangar 17 til december, hvor målet er fokus og koncentration fra den bette myre - bestået og Q-point oveni hatten vil være en dejlig bonus, men det er ikke det primære. Derudover er målet, at Selma får FS1-titlen.

Jeg har ikke sat tidshorisont på, men planen er også, at Molly skal op i titelprøven og Selma i FP2, hvilket umiddelbart kunne passe meget godt ind her henover vinteren, men nu må vi se.

Rent træningsmæssigt fortsætter jeg med både Molly og Selma hos Anja, og til sommer har jeg tilmeldt os HMC-træningsweekenden og hhv tricks for øvede og HTM/FS for øvede.

Hvad nose work angår, er jeg ikke blevet mindre bidt af det, og jo mere jeg dykker ned i det og nørder med det, desto vildere bliver jeg med det. 
Planerne er "bare" at træne videre. Vi går ikke til noget træning som sådan, men deltager i en masse kurser, hvilket fortsætter - eller rettere tager til - i 2018, og den måde at træne på passer mig rigtig fint, jeg skal bare huske at prioritere det.
Resten af 2017 byder på fire NW1 konkurrencer, to med hver, og målet er naturligvis at bestå dem, og at Molly får NW1-titlen.
Vi træner mod klasse 2 og 3, men konkurrencemæssigt holder vi os i klasse 1, indtil vi har mere erfaring.  

Det var de vigtige ting, der hvor jeg virkelig har tænkt over planer, mål og prioriteringer, det der virkelig betyder noget.

Ikke at nedenstående ting ikke betyder noget, for ellers ville jeg ikke bruge min tid på det, men de betyder mindre, og de er lidt mere på "hyggeplan".

Mollys "hyggetræning" er rally, som vi ikke som sådan går til, men vi selvtræner på et begynder/øvethold, og derudover får jeg rigtig meget viden om sporten, reglerne og skiltene på min rallyinstruktøruddannelse.
Planen er at fortsætte træningen på hyggeplan, men som altid skal der jo være et mål med træningen, for at det driver mig, og det er at stille op i rallybegynder. Jeg har ikke sat tidshorisont på, for vi har på ingen måde travlt - jeg tror såmænd nok, vi er klar, men der har ikke været nogle prøver, der har passet os, og jeg prioriterer det ikke så højt, at jeg vil ændre en masse andre planer. Så vi stiller op en gang, når det passer ind, meeen i løbet af første halvdel af 2018, bliver det forhåbentlig muligt.

Selmas "hyggetræning" er jagttræningen, som vi p.t. går til hos Du og din HUND. Egentlig var planen at stoppe efter det nuværende hold, netop for at prioritere det, der er vigtigt, men træningen i sidste uge forpurrede den plan lidt, så nu må vi se, hvad det ender med.
Der er ikke noget mål med den træning som sådan, udover at have det sjovt, hvilket selvfølgelig også er et mål i sig selv - og et vigtigt et. I samme regi har planen hele tiden været, at Selma skulle bestå brugsprøven, og jeg har hele tiden satset på at få den i hus inden udgangen af året. Det har dog set umuligt ud, indtil jeg opdagede, at der både var prøve og hul i min kalender på søndag, så nu giver vi den et skud på trods af manglende træning på de fleste af de elementer, der indgår i prøven. Får vi den ikke der, bliver det først en gang i løbet af 2018.

Schweissspor har i en lang periode været lagt på hylden for både Mollys og Selmas vedkommende, og jeg har det godt med den beslutning. Jeg forudser, at vi finder det frem igen på et tidspunkt, men tiden og prioriteringerne siger, at det ikke er nu.

For mit vedkommende står den i øjeblikket på rallyinstruktøruddannelsen, som jeg afslutter til december, og i starten af det nye år påbegynder jeg Canis klikkertræneruddannelsen, så der sker også lidt på den front.



Kommentarer

Populære indlæg