Comfort Zone tur/retur - om nose work med miljømæssige udfordringer
Egentlig havde vi haft sidste gang på vores lille, hyggelige luksus nose workhold, men efter lettere gruppepres fik vi en gang mere, og i går blev så sidste-sidste gang.
Lonni skrev i løbet af dagen og spurgte, om nogle af hundene har problemer med trapper, for ellers ville hun lave søg i kælderen hos DKK i Solrød.
Ja, det har både Molly og Selma, MEN i stedet for at springe over og sige nej tak, det kan de ikke lide, valgte jeg at vende det om og tage det som en kærkommen lejlighed til at få trænet på det, der er virkelig svært for os, så vi tog udfordringen op!
Som altid var der mange forskellige søg sat op: Ude var der både flere beholdersøg og udesøg, og inde var der 1 søg på lageret og 2 i kælderen, som Lonni bemandede.
Jeg bad om at komme på som den første med Selma, da jeg gerne ville se, hvordan det påvirkede hende med transporten ned i kælderen uden hun havde fået lov at arbejde inden, samt hvordan det ville påvirke hendes efterfølgende søg.
Selma kom ind i gangen, og inden vi overhovedet nærmede os trappen, valgte jeg at tage hende op og bære hende ned, da jeg vidste, at det ville blive en kamp, hvis vi først kom tæt på trappen. Hun sprællede lidt, men tog det ellers fint at blive båret ned ad trappen. Da vi kom ned, fik hun lige lov at puste ud, inden vi gik i gang, og da hun viste, at hun gerne ville i gang, fik hun lov.
Selve søget var jeg egentlig ligeglad med, da det vigtigste for mig var, at Selma var i stand til at søge efter transporten. Og dét var hun!!! Hun arbejdede rigtig fint og koncentreret - hun havde lidt problemer med at lokalisere den ene kilde, der var diffus og ikke til at komme helt tæt på, men jeg var ikke i tvivl om, at hun havde fat i noget, mens den anden kilde bare sad spot-on!
Om det var transporten/miljøet, eller om det var den diffuse kilde, der var svær, ved jeg ikke, men uanset hvad skal vi have arbejdet mere med de diffuse og utilgængelige kilder, og ikke kun de høje, som vi er ved at få godt styr på.
Det allervigtigste var, at Selma var i stand til at tackle transporten, til at søge godt og koncentreret efterfølgende, og at jeg var rolig og afslappet - det var SÅ fedt at opleve, at vi begge i dén grad var ude af vores comfort zone, og at vi ikke bare klarede det, men at vi klarede det godt!
Fra det søg tog jeg troen på, at vi nok skal klare de miljømæssige udfordringer hen ad vejen, og at det er en fin løsning at tage Selma på armen, når det er svært.
Derfra gik vi videre til søget på lageret, hvor der var 3 kilder. Igen var selve søget ikke så vigtigt, men hun klarede det fint. Det vigtigste var, at hun uden at blinke ret mange gange, gik op ad trappen og ind på lageret, hvilket 14 dage tidligere var rigtig svært for hende.
Derefter gik vi ud og tog nogle af ude- og beholdersøgene, selvom jeg egentlig var så glad for Selmas præstation, at jeg sagtens kunne have sat hende i bilen og bare jublet over, hvor sej hun var!
Derefter blev det Mollys tur, som jeg på samme måde tog med til indesøget i kælderen som det første. Hun kom glad ind i gangen, men da hun opdagede trappen ned, stoppede begejstringen, og sammen med det glatte gulv, syntes hun uden tvivl, det var lige i overkanten at blive bedt om at gå derhen... Jeg fik hjulpet Molly helt hen til trappen, hvorefter hun helt frivilligt valgte at gå ned ad den. Så langt så godt, og en vigtig information om, hvordan hun skal støttes til selv at gå ned.
Mollys søg var i et motionsrum med løbebånd, glat gulv og andre "farlige" ting, som hun uden tvivl synes, var lidt svære. Jeg valgte derfor at tage linen af hende, så hun var fuldstændig fri til at gøre præcis, som hun ville, og det fungerede godt. Igen var selve søget fuldstændig ligegyldigt for mig, men det at se, hvordan hun overvandt sig selv og søgte fint og koncentreret på trods af de svære omgivelser. Når jeg ved, hvor svært miljøet og transporten var, er det fuldstændig fantastisk at opleve, hvordan hun vil gå igennem ild og vand for at få lov at søge! Så kan man da ikke ønske sig meget mere.
Efter søget i kælderen begyndte Molly selv at gå op og ned ad nogle af de andre trapper, hvilket hun selvfølgelig både fik lov til, ros og belønning for.
Efterfølgende tog vi også søget på lageret, og som Selma gik Molly også bare ind og op, selvom det havde været svært 14 dage tidligere. Selve søget var igen-igen lige meget, men hun arbejde fint, hoppede op på en palle, gik ind i snævre passager og var i det hele taget megasej. På vej ud tog hun både trappe op og trappe ned i mørke som bonus.
Vi tog også lige et par af søgene udenfor, men også Molly kunne jeg bare have lagt tilbage i bilen - lykkelig over de to indesøg!
Det var den fedeste nose worktræning i lang tid, hvor vi virkelig fik rykket ved nogle grænser og tog et par ture ud af vores comfort zone. Skal jeg sige det selv, var vi megaseje alle tre!
Lonni skrev i løbet af dagen og spurgte, om nogle af hundene har problemer med trapper, for ellers ville hun lave søg i kælderen hos DKK i Solrød.
Ja, det har både Molly og Selma, MEN i stedet for at springe over og sige nej tak, det kan de ikke lide, valgte jeg at vende det om og tage det som en kærkommen lejlighed til at få trænet på det, der er virkelig svært for os, så vi tog udfordringen op!
Som altid var der mange forskellige søg sat op: Ude var der både flere beholdersøg og udesøg, og inde var der 1 søg på lageret og 2 i kælderen, som Lonni bemandede.
Jeg bad om at komme på som den første med Selma, da jeg gerne ville se, hvordan det påvirkede hende med transporten ned i kælderen uden hun havde fået lov at arbejde inden, samt hvordan det ville påvirke hendes efterfølgende søg.
Selma kom ind i gangen, og inden vi overhovedet nærmede os trappen, valgte jeg at tage hende op og bære hende ned, da jeg vidste, at det ville blive en kamp, hvis vi først kom tæt på trappen. Hun sprællede lidt, men tog det ellers fint at blive båret ned ad trappen. Da vi kom ned, fik hun lige lov at puste ud, inden vi gik i gang, og da hun viste, at hun gerne ville i gang, fik hun lov.
Selve søget var jeg egentlig ligeglad med, da det vigtigste for mig var, at Selma var i stand til at søge efter transporten. Og dét var hun!!! Hun arbejdede rigtig fint og koncentreret - hun havde lidt problemer med at lokalisere den ene kilde, der var diffus og ikke til at komme helt tæt på, men jeg var ikke i tvivl om, at hun havde fat i noget, mens den anden kilde bare sad spot-on!
Om det var transporten/miljøet, eller om det var den diffuse kilde, der var svær, ved jeg ikke, men uanset hvad skal vi have arbejdet mere med de diffuse og utilgængelige kilder, og ikke kun de høje, som vi er ved at få godt styr på.
Det allervigtigste var, at Selma var i stand til at tackle transporten, til at søge godt og koncentreret efterfølgende, og at jeg var rolig og afslappet - det var SÅ fedt at opleve, at vi begge i dén grad var ude af vores comfort zone, og at vi ikke bare klarede det, men at vi klarede det godt!
Fra det søg tog jeg troen på, at vi nok skal klare de miljømæssige udfordringer hen ad vejen, og at det er en fin løsning at tage Selma på armen, når det er svært.
Derfra gik vi videre til søget på lageret, hvor der var 3 kilder. Igen var selve søget ikke så vigtigt, men hun klarede det fint. Det vigtigste var, at hun uden at blinke ret mange gange, gik op ad trappen og ind på lageret, hvilket 14 dage tidligere var rigtig svært for hende.
 |
| Happy face |
Derefter gik vi ud og tog nogle af ude- og beholdersøgene, selvom jeg egentlig var så glad for Selmas præstation, at jeg sagtens kunne have sat hende i bilen og bare jublet over, hvor sej hun var!
Derefter blev det Mollys tur, som jeg på samme måde tog med til indesøget i kælderen som det første. Hun kom glad ind i gangen, men da hun opdagede trappen ned, stoppede begejstringen, og sammen med det glatte gulv, syntes hun uden tvivl, det var lige i overkanten at blive bedt om at gå derhen... Jeg fik hjulpet Molly helt hen til trappen, hvorefter hun helt frivilligt valgte at gå ned ad den. Så langt så godt, og en vigtig information om, hvordan hun skal støttes til selv at gå ned.
Mollys søg var i et motionsrum med løbebånd, glat gulv og andre "farlige" ting, som hun uden tvivl synes, var lidt svære. Jeg valgte derfor at tage linen af hende, så hun var fuldstændig fri til at gøre præcis, som hun ville, og det fungerede godt. Igen var selve søget fuldstændig ligegyldigt for mig, men det at se, hvordan hun overvandt sig selv og søgte fint og koncentreret på trods af de svære omgivelser. Når jeg ved, hvor svært miljøet og transporten var, er det fuldstændig fantastisk at opleve, hvordan hun vil gå igennem ild og vand for at få lov at søge! Så kan man da ikke ønske sig meget mere.
Efter søget i kælderen begyndte Molly selv at gå op og ned ad nogle af de andre trapper, hvilket hun selvfølgelig både fik lov til, ros og belønning for.
 |
| Sejeste Mollymusen |
Efterfølgende tog vi også søget på lageret, og som Selma gik Molly også bare ind og op, selvom det havde været svært 14 dage tidligere. Selve søget var igen-igen lige meget, men hun arbejde fint, hoppede op på en palle, gik ind i snævre passager og var i det hele taget megasej. På vej ud tog hun både trappe op og trappe ned i mørke som bonus.
Vi tog også lige et par af søgene udenfor, men også Molly kunne jeg bare have lagt tilbage i bilen - lykkelig over de to indesøg!
Det var den fedeste nose worktræning i lang tid, hvor vi virkelig fik rykket ved nogle grænser og tog et par ture ud af vores comfort zone. Skal jeg sige det selv, var vi megaseje alle tre!
Kommentarer
Send en kommentar