Lidt rusten, meget kold og helt perfekt
Overskriften er meget sigende for freestyletræningen i går aftes.
De to timer, jeg havde i Undinehallen, fløj af sted, hvilket nok var meget godt med den temperatur, der var i hallen - det var godt nok koldt! Men hvad gør det, når man har det sjovt, og det faktisk ender med at være en helt perfekt træning, selvom vi var lidt rustne efter ikke at have trænet freestyle et stykke tid.
Jeg lagde ud med Selma, som jeg trænede nogle af de enkelte elementer med, og planen var derefter at gå programmet uden hende, hvilket viste sig at være ganske klogt, da jeg havde glemt en del af overgangene...
Molly gjorde jeg det samme med: Trænede nogle af de enkelte elementer, inden jeg gik programmet uden hende - det program, sad noget bedre fast, på trods af at det er meget længere, meget sværere og med flere løse ender, men jeg har selvfølgelig også arbejdet med det i længere tid. Så jeg tænker, der er håb mht FS1-programmet også.
Efter at have gået programmet uden Molly, prøvede jeg for første gang at gå det med hende, og det gik mildest talt ikke ret godt, men det gav mig en masse god information om, hvad der er svært, så det var alligevel helt perfekt!
Selma kom på igen, og jeg prøvede at gå programmet med hende uden musik - en del af det kører fint, men der er også nogle usikre elementer, der skal arbejdes meget mere på. Ingen en masse god information.
Det skulle vise sig at være i går, follow´en "faldt på plads", den var intet mindre end PERFEKT!! Hovedet havde den perfekte position, Selmas attitude var perfekt, Selmas fokus var perfekt, og det føltes i det hele taget fuldstændig perfekt!
Nu er det på med arbejdshandskerne, og jeg har besluttet, at der kommer mange flere af de helt perfekte træninger med fantastiske små sortlinger fremover!
De to timer, jeg havde i Undinehallen, fløj af sted, hvilket nok var meget godt med den temperatur, der var i hallen - det var godt nok koldt! Men hvad gør det, når man har det sjovt, og det faktisk ender med at være en helt perfekt træning, selvom vi var lidt rustne efter ikke at have trænet freestyle et stykke tid.
Jeg lagde ud med Selma, som jeg trænede nogle af de enkelte elementer med, og planen var derefter at gå programmet uden hende, hvilket viste sig at være ganske klogt, da jeg havde glemt en del af overgangene...
Molly gjorde jeg det samme med: Trænede nogle af de enkelte elementer, inden jeg gik programmet uden hende - det program, sad noget bedre fast, på trods af at det er meget længere, meget sværere og med flere løse ender, men jeg har selvfølgelig også arbejdet med det i længere tid. Så jeg tænker, der er håb mht FS1-programmet også.
Efter at have gået programmet uden Molly, prøvede jeg for første gang at gå det med hende, og det gik mildest talt ikke ret godt, men det gav mig en masse god information om, hvad der er svært, så det var alligevel helt perfekt!
Molly om brønd og mig
Selma kom på igen, og jeg prøvede at gå programmet med hende uden musik - en del af det kører fint, men der er også nogle usikre elementer, der skal arbejdes meget mere på. Ingen en masse god information.
Det skulle vise sig at være i går, follow´en "faldt på plads", den var intet mindre end PERFEKT!! Hovedet havde den perfekte position, Selmas attitude var perfekt, Selmas fokus var perfekt, og det føltes i det hele taget fuldstændig perfekt!
Selma i follow
Nu er det på med arbejdshandskerne, og jeg har besluttet, at der kommer mange flere af de helt perfekte træninger med fantastiske små sortlinger fremover!
 |
| Fantastiske sortlinger |
Kommentarer
Send en kommentar