Planer, prioriteringer, mål - We´re in it for the fun!

Hvorfor er det lige, vi gør det, vi gør? Hvorfor er det, jeg har været så lang tid om at melde til årets første HTM-konkurrence? Hvorfor er det, jeg overspringshandler?

Planen har hele tiden været, at Molly og jeg skulle debutere med vores klasse 3-program ved årets første konkurrence i Lazi-Hallen hos Hornsherred HTM-klub, så det har der ikke været så meget grund til at tænke videre over. Jeg har hele tiden vidst, at vi ikke ville være klar-klar, og det var også ok - troede jeg... Vi skulle bare i ringen for at have det sjovt, vi skulle se, hvor langt vi var kommet, og så skulle vi ellers i arbejdsmode igen derefter.
Selmas klasse 1-program skulle jeg også debutere med ved samme konkurrence, men her har jeg været mere i tvivl om, hvorvidt jeg skulle stille i FS1 eller træningsklasse 1... Vi er heller ikke klar-klar, og vi har begge brug for bare at være i ringen for at teste programmet, for at finde hinanden i det nye program og for at have en fest, så beslutningen faldt på træningsklasse 1 - vi har absolut intet, vi skal nå! Altså udover at have det sjovt sammen - pyt med Q-point, pyt med placeringer, pyt med rosetter, pyt med oprykning... Hvad skal vi bruge det til, hvis vi ikke "er med", og hvis vi ikke har den største fest undervej?
Den beslutning var ikke så svær, og i øvrigt kan vi stadig være med i HHS-cuppen i træningsklasse 1.

Jeg meldte dog stadig ikke til konkurrencen, selvom beslutningen synes at være truffet: FS3 og træningsklasse 1... En messengerbesked forleden dag, der i øvrigt ikke havde noget med Molly at gøre, fik mig til at tænke og fik mig til at få sat ord på de ting, der har "larmet".

Molly og jeg er IKKE klar til at stille i FS3!! Jeg er ikke klar til at debutere i klasse 3 med et program, der ikke er færdigt, med øvelser, der ikke er færdigindlært, og med momenter, som vi begge er usikre på, uden at kunne belønne, støtte, fjolle, afbryde og ellers gøre præcis, hvad jeg finder bedst for Molly undervejs. Det føles ganske enkelt ikke rigtigt, og jeg var ved at glemme, hvorfor vi gør det her, og hvad der er vigtigst.

Hvad ER det egentlig, der er det vigtigste? Glæden, motivationen, festen, processen og at mine hunde altid kan stole på, at jeg er der for dem - dét er vigtigst! Ingen mål om deltagelse i ditten eller datten, point, placeringer, rosetter eller noget andet må nogensinde blive vigtigere end at have den rigtige følelse, den rigtige mavefornemmelse.

På det grundlag blev tilmeldingerne til årets to første konkurrencer lavet i går, og det føles helt rigtigt!
Molly er tilmeldt træningsklassen og titelprøven i Lazihallen, hvilket også betyder, at vi ikke aktivt kommer til at være med i cuppen ved første konkurrence, and so what? We´re in it for the fun, the t-shirt and the glitter 💖
Selma er som sagt tilmeldt træningsklasse 1 ved samme konkurrence.

14 dage senere ligger årets anden konkurrence - i Ringsted.
Her føler jeg mig meget mere på hjemmebane, og jeg tror på, at jeg vil være i stand til at træffe nogle bedre beslutninger undervejs i ringen, så derfor har jeg tilmeldt os i hhv FS1, FS3, de to træningsklasser OG FP2 for Selmas vedkommende.

Efter konkurrencen d.24/3 er der ikke planlagt noget, udover at vi IKKE deltager i alle konkurrencerne i år!

Nogle gange er en besked i en helt anden forbindelse og et par messenger-"snakke" med gode veninder alt, der skal til for at de rigtige beslutninger kan træffes, for at roen og glæden kan indfinde sig igen, og for at arbejdshandskerne kommer på igen.

We´re in it for the fun and I´m lovin´it!!!