Fødselsdagstræning
3 timers kombineret fødselsdag og rallytræning i Undinehallen... What´s not to like?
Kaffe, kage, godt selskab og træning - så kan man da ikke bruge den sidste "rigtige" feriedag bedre.
Kaffe, kage, godt selskab og træning - så kan man da ikke bruge den sidste "rigtige" feriedag bedre.
Vi brugte de første 2 timer på at gå små baner á 4 skilte hver, så der kom masser af flow, masser at belønning og masser af gentagelser.
Den sidste time brugte vi på at bygge og gå en begynderbane - den blev egentlig ret god... På 15 skilte, med godt flow, måske med et enkelt stationært skilt for meget, men med en god blanding af sjove "motivationsøvelser" og de lidt sværere øvelser.
Udover en masse hygge fik jeg en status på Molly og rally, og det ser ikke helt skidt ud - vi har ikke trænet længe, men det begynder at sidde fast alligevel, hvilket er superfedt!
Selma og rally fik jeg også en status på, hvilket i og for sig er lidt sært, for hvordan kan jeg få en status på noget, hun ikke laver? Hmm... Selma skulle ikke gå rally!! Og det går hun i og for sig heller ikke - endnu, i hvert fald ikke officielt... Ikke desto mindre var Selma (selvfølgelig) også med i dag, og det var vel hendes anden, måske tredje, bekendtskab med rally. Jeg har hele tiden sagt, at der er for langt til mål med hende, og at jeg ikke vil prioritere den tid og energi, det vil kræve. Det gælder stadig, men der er faktisk ikke helt så langt til mål, som først antaget. Vi er der ikke endnu, men vi er rent faktisk på vej...
Selma i frontposition |
Vi kommer ikke til at debutere til maj, som Molly gør, men det kommer vel til at ske før eller siden...
Upsi, det forpligter jo... |
3 dejlige timer blev afsluttet med en luftetur på vejen hjem, og siden da har vi ikke foretaget os ret meget - udover at jeg mentalt og praktisk gør mig klar til DRKs grundinstruktøruddannelse Modul 2 med Thomas Stokke i morgen og søndag.
Kommentarer
Send en kommentar