Fridag, knæoperation og freestyle

I går havde jeg taget en feriedag, da Thomas skulle opereres i knæet, så da han var afleveret på Bispebjerg, kørte jeg hjem efter tøserne.
Jeg havde booket 2 timer i Undinehallen, så vi kunne få trænet, mens Thomas var under kniven, hvilket betød, at jeg ikke skulle af sted senere, og at tøserne forhåbentlig var trætte, når han kom hjem.

Dagen før havde jeg lavet en plan for, hvad der skal trænes til hhv FS1- og FS3-programmerne den kommende tid - det giver noget ro, struktur og effektivitet i træningen. I like!


Vi havde en fed og effektiv træning, hvor vi fik taget hul på en del af det nye.

Det helt nye med Molly tog udgangspunkt i vores sidste nye rekvisit: En sæk, som hun hhv skal springe over (og igennem mine arme) og lægge sig på.
Begge dele trænede vi på for første gang i går, og der skal selvfølgelig justeres på kriterierne, så øvelserne kan blive helt skarpe, men udgangspunktet er jeg rigtig godt tilfreds med.





Selma trænede jeg også både spritnyt og seminyt med, og en af de ting, vi brugte meget tid på, var kravleøvelsen, hvor jeg nu prøver at bevæge mig om på siden af hende, i stedet for foran.


 


En bonus ved at optage videoer af træningen er, at man ser muligheder for forbedring, man ellers ikke ser. F.eks. gik det op for mig, at jeg afgiver mit signal alt for sent i nedenstående øvelse:




Ligesom at jeg, efter at have lagt videoen af Molly, der springer, op i vores HTM-gruppe på fb, blev opmærksom på, at jeg bør bruge afstandbelønning for at undgå, at hun vender sig så hurtigt.

Igen fløj 2 timer af sted, inden jeg fik set mig om, var vi hjemme, tøserne tog en lur, jeg hentede Thomas igen, og min feriedag var godt brugt.

Kommentarer