Hot stuff - når det er svært at få trænet part 2

Som jeg skrev i går, havde vi aflyst vores Nose Workaftale pga varmen, men jeg havde booket Undinehallen uden dog at have besluttet, om tøserne kunne klare det.

Da jeg kom hjem, kunne de ikke klare meget andet end at ligge i haven og lege lidt med vandslangen...




Hen ad aftenen besluttede jeg at tage af sted bevæbnet med kølemåtter, masser af vand og intentionen om korte træningspas.

Både Molly og Selma fik kun 2 pas hver, og det første var på under 10 minutter, men de var alligevel færdige, inden vi var halvvejs igennem andet pas, som også var på under 10 minutter.
Note til handler: Max 5 minutters træningspas i denne varme og prøv med køleveste!

Ikke desto mindre var det rigtig godt, vi kom af sted, for jeg fandt ud af, at mit nye USB-stick med Mollys musik ikke virkede - det virker i computeren, men det havde været rigtig ufedt at stå med det potentielle problem på lørdag.
Derudover blev jeg lidt klogere på hvilke 3 push- eller fokuspunkter, jeg vil vælge ud til på lørdag - det er kun det ene, der er helt på plads, men jeg er tættere på og har nu et bedre grundlag at træffe beslutningen på.


Trætling 1

Trætling 2


To trætte tøser gik ind og sov, mens jeg fik styr på musikken til på lørdag - 1 x Molly og 2 x Selma. Vi glæder os!!


Musikken er klar til på lørdag!

Kommentarer