Uddannelses-/træningsweekend med Thomas Stokke

Selma og jeg havde fornøjelsen af at deltage i en uddannelses-/træningsweekend med Thomas Stokke, der underviser i belønningsbaseret træning af jagthunde.
Det var en veltilrettelagt, spændende og inspirerende weekend arrangeret af Dansk Retriever Klub i samarbejde mellem region Midtsjælland og Sydsjælland.

Vi var 4-7 hunde og førere på pr. pas, mens resten var observatører.
Lørdag lagde vi ud med teori, hvor Thomas fortalte om, hvordan han træner hund, og hvad hans principper er.


Lørdag (Selma og jeg var med på alle træningspas)

Hold 1: Relation og samarbejde

• Vi lagde ud med at tale om pauseposition, hvor hunden sidder mellem vores ben. Positionen bruges, når hunden ikke er i arbejde, men skal forholde sig i ro.
  For at få hunden til at fokusere fremad, satte vi en skål med godbid omkring 1 meter foran hunden, hvorefter vi fik den guidet ind i position. Når hunden fokuserede på skålen med godbid, og der var en modpres på hånden, vi holdt på dens bryst, fik den releasesignal og lov til at tage godbidden.
• Næste step var at flytte modtrykket til hundens ryg/lænd, da tryk skaber modtryk. Dvs trykket på brystet blev placeret på ryg/lænd i stedet, og hunden vil dermed stå imod og kæmpe for at få lov at blive siddende.
• Trykket på ryg/lænd kan efterfølgende flyttes over i pladspositionen, når hunden sidder der.
• Vi talte om passive og aktive belønninger og om at få hunden til at engagere sig i det, vi beder den om. Som eksempel på det, lavede vi en øvelse, hvor jeg kastede et stykke legetøj, hvorefter jeg præsenterede Selma for det legetøj, jeg havde i hånden. Hun skulle engagere sig i leg med mig og ikke løbe til det, der blev kastet.

Lille samarbejdende myre

Relation og samarbejde

Hold 2: Følge/fri ved fod

• Vi lagde her ud med et have hunden i pladsposition. Der blev det stopfodret med godbidder i en lind strøm, indtil vi gav fri, gik et par skridt bagud, (for ikke at få hunden til at tænke i fremdrift) og startede forfra. Godbidder havde vi i højre hånd, og plukkede bagfra med venstre og gav godbidden bagfra.
• Næste skridt var bevægelse i halvcirkel mod højre, altså med hunden på ydersiden. Fremgangsmåden her er: Beløn for et skridt til at starte med, ros, stop op og giv godbid. Hvis hunden følger fint, tages gradvist flere og flere skridt, men stop stadig op, mens godbid gives - for ikke at "miste" hunden. 
• Herefter belønnede vi én gang i position, hvorefter vi kastede godbid, gik modsat med ryggen til, og her skulle hunden spontant søge vores venstre ben. Vi lagde ud med et belønne for søgningen af benet, ikke en fin pladsposition, og vi belønnede som ovenfor. Herefter kan udvides med først et og så flere skridt eller forstyrrelser. Der er en eller flere figuranter, der går på linje med fører, og hunden skal igen spontant søge førers venstre ben, men denne gang skal de andre fravælges.
• Der kan udvides med flere og andre forstyrrelser som legetøj, skåle med godbidder osv. Her kan man gå fra, gå imod osv.

Spontant indtag af position

Varm, dygtig og hårdtarbejdende Minimyre

Hold 3: Stopsignal

• Thomas indlærer først sit og bliv i sit vha frivillig adfærd.
  Her brugte vi omvendt lokning og forsøgte at lokke hunden ned fra det placeboard, vi brugte, først med godbidder og legetøj og dernæst ved fysisk at prøve at trække den frem. Dette gentog vi uden placeboard.
• Når hunden kender sit stopsignal, skal man primært træne det i hverdagen og i alle miljøer.
• Her kan man begynde at lade hunden løbe ud og fremad for så at fløjte den ned. Hunden roses, og den bliver siddende, mens man f.eks. kaster legetøj eller dummy til siden eller bag hunden, som nogle gange får lov at hente på signal, mens man andre gange selv samler op og går tilbage og belønner hunden.
  Lad ikke hunden løbe på en blind dirigering, for ikke at ødelægge troen på, at der er noget, men lær den i stedet at løbe ud, eller gør det, når den er fri. 
• Uforudsigelighed er nøgleordet i denne øvelse.
• En anden øvelse, når hunden kan sit signal er at sætte to eller flere skåle med godbid i forlængelse af hinanden. Hunden spiser ved den første og fløjtes ned. Man dirigerer den ud til næste, spis og fløjt ned. På den måde kommer der afstand på, uden hunden opdager det.

Demonstration af bliv i sit

Trætteste lille trætling

Søndag (jeg var observatør hele dagen)

Hold 4: Indkald

• Mest anvendt er "jagtindkald", hvor en figurant holder hunden, mens fører går eller løber, og hunden løber hjem til /jagter fører.
• Vi talte om forstyrrelser, brugen af lang line eller ej, hvilket signaler det sender til hunden osv

Hold 5: Grundlæggende apportering

• Thomas træner efter "If it ain´t broken don´t try to fix it" og brug det, du får forærende i god avl.
• Øvelsen brydes ned i de enkelte momenter.
• Indlæring foregår aldrig med en dummy, da der ikke er grund til at indlære fejl med slutobjektet.

Hold 6: dirigeringer

• Brug madskåle til at udstikke retning og forståelse.
• Ved dirigering til siden, start da fremad, skift derefter position, men lad skålen stå, og lad løbebane være den samme, for at gøre det nemt for hunden.
• Hunden skal kunne løbe meget langt i en ligeud dirigering, før man starter med dirigering til siderne
• Når hunden kan, sættes flere skåle ud, for at se, om hunden hører. Laver hunden fejl, gør det ikke noget, da der kun er godbid i den "rigtige" skål og dermed rigtige retning.

Hele søndagen var jeg observatør, og jeg havde ikke hund med, så det blev en noget anderledes dag end lørdag, men stadig en spændende og lærerig dag.

Jeg havde taget materialer med til at flette fløjtesnore og nøgleringe til mit lager at sælge af.
Flettet gik jeg i dén grad, men jeg fik intet lavet til mit lager, da alt blev bestilt og solgt med det samme - 13 fløjtesnore blev det til, hvoraf de 11 blev solgt til fordel for Hundesport mod Cancer, og de to blev lavet som gaver. Det indbragte 550 kr, som jeg senere på året kan overføre til Hundesport mod Cancer - så fedt!!!