It never gets easier, you just get better
I går havde vi HTM/Freestyletræning med Selmas hold - to dage efter konkurrence... alle var trætte, førere, hunde og træner, og for mit eget vedkommende også lidt idéforladt.
Men det skulle nu hurtigt vise sig at blive en rigtig god træning, da vi kom i gang!
Vi lagde ud med en gang "Beat it", hvor vi selv styrede øvelser, belønning osv. Næste omgang styrede Anja musikken og dermed belønningerne, samtidig med at vi skulle bevæge os og skifte plads mindst to gange. Så var vi ligesom i gang!
Derefter trænede vi starter: Først en gang, hvor vi selv styrede, hvornår vi var klar og gik ind - det gik ikke så godt, vi var alle lidt uskarpe og leverpostejsagtige i det. Efter en opsang bestemte Anja, hvornår vi skulle gå ind, og i sidste omgang bestemte Anja tidspunkt for indgang i ringen, og musikken blev tændt, når den blev tændt. Vi kunne altså godt risikere, at vi skulle stå og vente på den nogle sekunder.
Sidste omgang var vores absolut bedste - Selma var lidt ukoncentreret og virkede lidt træt, så jeg var virkelig på hende, og det havde en utrolig god effekt i forhold til skarpheden. FEDT!
I den individuelle tid arbejdede vi videre med det, vi så i fællestiden, altså at jeg er på-på-på hele tiden!!
Vi så det også i lørdags til konkurrencen: Selma var ikke ukoncentreret, uinteresseret eller ufokuseret, hun er bare så lynende hurtig, at hun har tid til at holde en mental pause i alle de små skift, der er - hun tjekker ikke ud, men hun tager f.eks. en slalom, snuser lige kort og er så klar til at gå ind i næste slalom.
Så vi arbejde med "ingen tid til pauser efter signal": Der skal hele tiden være en ny opgave klar, og signalerne skal gives lynhurtigt.
Selma reagerede ved med en anelse forvirring, og hun syntes tydeligt, det var mærkeligt, det vi pludselig havde gang i, men jeg kunne mærke en effekt efter meget få repetitioner.
Det bliver uden tvivl en svær balance, og Selma bliver ikke en nem hund at konkurrere med, for hun har brug for, at jeg er rolig og ikke hektisk, men samtidig har hun brug for, at jeg er hurtig og på forkant og kan støtte hende hele tiden, og dét bliver en svær balance!
Men til gengæld er jeg sikker på, at hun bliver en fantastisk og meget intens hund at konkurrere med, når hun først har forstået, hvad det er, jeg forventer af hende - al den energi, alt det drive og al den intensitet skal kanaliseres det rigtige sted hen, så vi begge går ind i ringen med tunnelsyn.
Det bliver en stor udfordring for mig, det bliver en fed udfordring for mig, jeg er sikker på, vi kan, og jeg er sikker på, det bliver fuldstændig fantastisk!
Men det skulle nu hurtigt vise sig at blive en rigtig god træning, da vi kom i gang!
Vi lagde ud med en gang "Beat it", hvor vi selv styrede øvelser, belønning osv. Næste omgang styrede Anja musikken og dermed belønningerne, samtidig med at vi skulle bevæge os og skifte plads mindst to gange. Så var vi ligesom i gang!
Derefter trænede vi starter: Først en gang, hvor vi selv styrede, hvornår vi var klar og gik ind - det gik ikke så godt, vi var alle lidt uskarpe og leverpostejsagtige i det. Efter en opsang bestemte Anja, hvornår vi skulle gå ind, og i sidste omgang bestemte Anja tidspunkt for indgang i ringen, og musikken blev tændt, når den blev tændt. Vi kunne altså godt risikere, at vi skulle stå og vente på den nogle sekunder.
Sidste omgang var vores absolut bedste - Selma var lidt ukoncentreret og virkede lidt træt, så jeg var virkelig på hende, og det havde en utrolig god effekt i forhold til skarpheden. FEDT!
I den individuelle tid arbejdede vi videre med det, vi så i fællestiden, altså at jeg er på-på-på hele tiden!!
Vi så det også i lørdags til konkurrencen: Selma var ikke ukoncentreret, uinteresseret eller ufokuseret, hun er bare så lynende hurtig, at hun har tid til at holde en mental pause i alle de små skift, der er - hun tjekker ikke ud, men hun tager f.eks. en slalom, snuser lige kort og er så klar til at gå ind i næste slalom.
Så vi arbejde med "ingen tid til pauser efter signal": Der skal hele tiden være en ny opgave klar, og signalerne skal gives lynhurtigt.
Selma reagerede ved med en anelse forvirring, og hun syntes tydeligt, det var mærkeligt, det vi pludselig havde gang i, men jeg kunne mærke en effekt efter meget få repetitioner.
Det bliver uden tvivl en svær balance, og Selma bliver ikke en nem hund at konkurrere med, for hun har brug for, at jeg er rolig og ikke hektisk, men samtidig har hun brug for, at jeg er hurtig og på forkant og kan støtte hende hele tiden, og dét bliver en svær balance!
Men til gengæld er jeg sikker på, at hun bliver en fantastisk og meget intens hund at konkurrere med, når hun først har forstået, hvad det er, jeg forventer af hende - al den energi, alt det drive og al den intensitet skal kanaliseres det rigtige sted hen, så vi begge går ind i ringen med tunnelsyn.
Det bliver en stor udfordring for mig, det bliver en fed udfordring for mig, jeg er sikker på, vi kan, og jeg er sikker på, det bliver fuldstændig fantastisk!
Kommentarer
Send en kommentar