Søndagssjov

I starten af sidste uge slog Johanna et 3 timers kursus i FP1 og 2 med afholdelse i går op, og det passede perfekt!
For en gangs skyld kunne jeg med kort varsel, og da jeg skal op med Selma i FP2 om små 2 uger, var timingen lige i skabet.

Vi var lidt trætte ovenpå lørdagens konkurrence, så det var rart at kunne tage den lidt med ro og sove helt til kl.8, men ellers var vi klar til 3 timers sjov og ballade.

Selma og jeg har i en eller anden grad taget hul på alle øvelserne - nogle sidder i skabet, andre er ok, og endnu andre lykkes på dagen, hvis sol og måne står rigtigt, og vinder blæser den rigtige vej.
De øvelser, vi kan godt, blev vi udfordret på, og som altid formår Johanna at skubbe os til next level. De øvelser, vi ikke er så skarpe i, er vi klædt på til at komme videre med, og de øvelser, der har givet nogle udfordringer, fik jeg øjnene op for alternativer.
Så nu er der ingen undskyldning for ikke at blive klar til konkurrencen om knapt 2 uger - det er bare på med arbejdshandskerne.


Fastholdelse i position i min. 3 sekunder


Selma og jeg kørte glade og trætte hjem efter 3 hyggelige, sjove og inspirerende timer.


Kommentarer