Hvis en dag kunne rives ud af kalenderen...
I går skulle have været dagen, hvor Selma og jeg skulle op i færdighedsprøve 2 og debutere officielt i FS1 med vores nye Alice i Eventyrland-program, Molly og jeg skulle debutere i FS3, og jeg skulle have været i træningsklassen med begge to. Sådan skulle det dog ikke blive...
Selma fik sin FP2 med 4,5 flotte point (0 i en øvelse, vi ikke lavede, to øvelser, hvor vi fik 0,5 point i fradrag og ellers lutter 5-taller)
Det var så, hvad der var at sige af positivt om dagen... Debuten i FS1 var en katastrofe! Selma var ufokuseret, ukoncentreret og løb rundt i ringen og lavede alt mulig andet, end det hun skulle.
Jeg var det helt rigtige sted i forhold til forventninger og mål, men jeg havde ikke forudset den adfærd, som helt ærligt kom noget bagpå mig, og jeg var alt andet end glad, da vi kom ud af ringen.
Manglende mentalt overskud, og massiv hovedpine gjorde, at jeg trak Molly fra FS3, som jeg ellers havde glædet mig rigtig meget til. Men det ville ikke have været fair at gå i ringen med hende, da jeg ikke ville kunne støtte hende, som hun fortjener.
En god lang tur med tøserne ændrede ikke noget, tværtimod, og jeg endte med at trække dem begge fra træningsklassen, inden jeg overgav mig, lod trætheden og hovedpinen vinde og kørte hjem.
En god lang tur med tøserne hjemme hjalp lidt på det, og da vi skulle hente Nicolai i lufthavnen, efter 2½ uge i Valencia, var kun trætheden tilbage.
Selma fik sin FP2 med 4,5 flotte point (0 i en øvelse, vi ikke lavede, to øvelser, hvor vi fik 0,5 point i fradrag og ellers lutter 5-taller)
Det var så, hvad der var at sige af positivt om dagen... Debuten i FS1 var en katastrofe! Selma var ufokuseret, ukoncentreret og løb rundt i ringen og lavede alt mulig andet, end det hun skulle.
Jeg var det helt rigtige sted i forhold til forventninger og mål, men jeg havde ikke forudset den adfærd, som helt ærligt kom noget bagpå mig, og jeg var alt andet end glad, da vi kom ud af ringen.
Manglende mentalt overskud, og massiv hovedpine gjorde, at jeg trak Molly fra FS3, som jeg ellers havde glædet mig rigtig meget til. Men det ville ikke have været fair at gå i ringen med hende, da jeg ikke ville kunne støtte hende, som hun fortjener.
En god lang tur med tøserne ændrede ikke noget, tværtimod, og jeg endte med at trække dem begge fra træningsklassen, inden jeg overgav mig, lod trætheden og hovedpinen vinde og kørte hjem.
En god lang tur med tøserne hjemme hjalp lidt på det, og da vi skulle hente Nicolai i lufthavnen, efter 2½ uge i Valencia, var kun trætheden tilbage.
 | |||||||||
| Selma med sin præmie fra FP2 |
Kommentarer
Send en kommentar