Når fokus på fokus giver ro

Som jeg skrev i går, skulle vi til HTM/freestyle-"træning" hjemme hos Anja, hvilket jeg af mange årsager glædede mig til.

Anja, Jennifer og jeg fik en rigtig god snak om det at have to hunde i samme sport, forventninger, processer, og hvilke værdier der er vigtige at holde fast i.

Udover  dejlig mad, kage og gode grin i skønt selskab, fik jeg styr på slutpositionen i FS1, eller i hvert fald noget jeg vil prøve at arbejde med, og jeg fandt ud af, hvad jeg vil arbejde med som en midlertidig løsning i stedet for en af de øvelser, Molly ikke kan endnu.

Fokus til årets første konkurrence d.10.marts, hvor jeg stiller i for sjov-klassen med Selma og i træningsklassen (+ titelprøven) med Molly fik jeg også på plads:
For Mollys vedkommende handler det primært om at kunne komme godt ind i ringen og få en god og rolig start, når jeg skal til at finde ud af det hele med ny, stor rekvisit, og et program, der ikke er færdigt. Mit fokus er på, at vi begge får en god oplevelse i ringen, og det gør vi, hvis jeg formår at være rolig, støtte Molly og belønne rigeligt.
For Selmas vedkommende handler det også om at støtte hende i ringen, om at vi skal have en god oplevelse - hellere sjovt, trygt og roligt fokuseret end perfekt!
Så mit fokus er primært på, at jeg skal holde mig nede på jorden og undgå at blive hektisk, da jeg så langt bedre kan støtte Selma, som hun har brug for.

Nøj, hvor jeg er begyndt at glæde mig!! Specielt efter jeg har fået mine mål og fokuspunkter på plads.

Træningen i Undinehallen i aften har jeg droppet pga vejret, det er simpelthen for koldt at være i hallen, når det er minus 7-8 grader udenfor.
Realistisk set får jeg derfor ikke trænet meget, før vi har træningsaften i Lazihallen på lørdag, men det er også ok, og jeg glæder mig egentlig bare til at se, hvordan det kommer til at fungere at være i hallen med det, vi har på nuværende tidspunkt.


Studenterbrød må der til på sådan en aften 

Kommentarer