NEW RULES!!! Plus det løse...

Slow start, forberedelse af aftenens "Sådan foregår en nose workprøve og gennemgang af reglementet"-arrangement i DRK Nordsjælland og Nose Worktræning med Liv - what´s not to love?

Efter at have luftet tøserne på pladsen og marken bag, satte jeg 6 søgeområder med mellem 1 og 3 kilder op.

Første søg var med 3 kilder placeret i forskellige højder.
Både Molly og Selma tog det fint, Molly dog med noget mere ro og dermed struktur.




Beholdersøget var med 2 kilder, og igen klarede de det begge fint.




Køretøjssøget på trailerne var med 2 kilder, og her blev det for alvor interessant.
Molly gjorde det fint og struktureret, intet at bemærke, mens Selma i dén grad var en bandit!
Hun startede med at gå mellem de to trailere og dermed forbi første kilde, der sad på forreste højre hjørne af de første trailer. Derefter gik hun ned og arbejde sig fint ind på anden kilde, der sad på bagerste venstre hjørne af den anden trailer. Den slap hun for at løbe direkte ned til den første kilde og markere den - det var SÅ tydeligt, at hun vidste, hvor den var! Derfra gik hun tilbage til den anden kilde, arbejdede færdigt der og markerede.
Det var virkelig sjov og virkelig interessant at se, men det fik mig i dén grad også til at tænke: NEW RULES!!!




Endnu et udesøg med 2 kilder placeret hhv under pladen i kassen yderst til højre og i et rør i en betonklods yderst til venstre.
Her klarede de det begge superflot.




Næste søg var endnu et køretøjssøg: En gravko med en kilde.
Molly klarede det superfint, mens Selma var fuldstændig fokuseret, da hun med tunnelsyn fløj direkte og målrettet mod kilden, som hun arbejdede sig intensivt, men alligevel roligt ind på - så fedt at se.

De sidste søg var på enden af to containere, og her var 3 kilder: En høj, en mellem og en utilgængelig høj - de var uden tvivl svære, men både Molly og Selma fik arbejdet sig flot ind på dem alle.




Det var en superfed og interessant træning, der satte tankerne i gang og som vanligt affødte en interessant snak med Liv på vejen hjem.

Aftenen gik med arrangementet i DRK Nordsjælland, som udover at være hyggeligt og lærerigt, var en god anledning til at få genopfrisket reglerne, inden jeg skal dømme NW1 i Solrød på torsdag.

Jeg kunne dog godt have undværet, at Tobias igen blev syg og akut måtte en tur på Øre-næse-halsafdelingen på RH med meget kraftig halsbetændelse - ikke sjovt, når de egentlig helst ville indlægge ham et par døgn til IV-behandling, men "ungen" nægter. 
Godt loadet med krads antibiotika og stærk smertestillende klarer vi den forhåbentlig gennem natten med en smule søvn, inden vi i morgen ved middagstid skal til kontrol på RH igen.

Kommentarer