What a weekend!

En helt fantastisk weekend er ved at være ovre - god, hyggelig, inspirerende, motiverende og lærerig.

Fredag var vi til HTM/Freestyle hos Johanna, hvor det var Selmas hold, så hun var på i fællestiden, mens jeg valgte at bruge den individuelle tid på Molly.

Første opgave var at lave en adfærdskæde med følgende krav og i den rækkefølge:
Baglæns, sidelæns, forlæns, cirkle og spring.
Vores kæde blev: Bakke, twist, sidelæns slalom, front, cirkle om mig, mens jeg satte mig og strakte ben, som Selma sprang over.
Det sjove var, at til at starte med var jeg helt blank for idéer, men pludselig var den der, og efter at have prøvet det, kom twisten ind som link, der gjorde kæden mere flydende.
Derefter trænede vi på hot target - ret sjovt og afgjort noget, vi skal have arbejdet videre med.




Min individuelle tid brugte jeg som sagt på Molly og på at få inspiration til hendes Freestyleprogram.
Vi lyttede til Mollys musik, og der kom en masse idéer på bordet, så nu er lektien at komme med 3 story lines og 2 klipninger af musikken på hhv 2,5 min og 3,5 min.

Lørdag morgen startede med en enetime hos Anja, hvor vi skulle kigge på ændring og udvidelse af Selma FS1-program.
Jeg er ret sikker på, at de ændringer og tilføjelser vi fik lavet, bliver supergode, så nu skal der klippes ny musik, og der skal indlæres nyt - love it!

Sporundervisning, en tur i sneen med Selma, mens vi kiggede på dagens Nose Workområde, og så af sted til min mors 70-årsfødselsdag.

Dagens Nose Workundervisning foregik på Borupgaard, og da jeg var færdig med holdene, tog jeg søgene (31 kilder i alt) med både Molly og Selma.
Efter 5-5½ time i hhv sne, frost, silende regn og tø blev søgene noget mere udfordrende, da der skete rigtig meget med færten - det var superspændende og meget lærerigt.






Efter 6 timer ude i vejret, tog vi endnu en, der blev brugt til luftning, inden vi kørte hjem, og jeg aflyste vores tid i Undine - det må vente til i morgen!

Kommentarer

Populære opslag