Konkurrenceforstyrrelsestræning og Fri ved Fod - motivation, del 2 - part II

Dagen i går startede med konkurrenceforstyrrelsestræning i Undinehallen. Begge tøser var med, men jeg vidste godt, at det primære fokus ville ligge på Selma, da Molly og jeg havde Fri ved fod kursus senere.

Selma og jeg havde to ture i ringen, som vi brugte på at træne indgang, hele programmet og forstyrrelser i specielt cirklerne om mig, og hun var megasej!! Jeg var lidt spændt på, hvordan hun ville reagere efter 2½ uge uden træning og var bange for, at hun ville eksplodere, men hun havde den fedeste energi uden at eksplodere.

Molly og jeg stoppede efter en enkelt tur i ringen, hvor vi fik lavet nogle forskellige kæder af adfærd, som jeg fik belønnet massivt for - hun havde den fedeste energi og var topmotiveret.





Efter et par timers pause hjemme, skulle Molly og jeg af sted igen - på del 2 af Fri ved Fod - motivation hos Anja.
Liv og jeg arbejdede igen sammen, og vi lagde ud med en "siden sidst" og opfølgning på mål.
Generelt var Molly og jeg kommet rigtig langt i forhold til vores mål, nogle steder tæt på og andre steder over.
Vi fik talt lidt om indtagelse af chi, som jeg ikke mente, vi arbejdede med endnu, men det gør vi - bare stadig med hjælp.

Næste øvelse var at filme halens bevægelsesmønster for at se, hvordan de bruger dem til at balancere med.

Første skridt var næste øvelse, og her fandt vi ud af, at Molly ikke skal have for lang latenstid, så ryger fokus - interessant og uden tvivl noget, vi skal arbejde på. Vi fandt også ud af at min signalafgivelse kommer på samme tid som mit første skridt - jeg overvejer, om det ikke skal komme lidt før, men det er i så fald noget, Molly lige skal lære.
I øvrigt overvejer jeg også et nyt signal til (K)ung...

Derefter en øvelse med fokus på uforudsigelighed, som Liv og jeg døbte den sjove leg, Liv dirigerede og styrede både retning og tempo, og så var det ellers Mollys ansvar at følge med. Det gav en virkelig fed intensitet og glæde.

Sidste punkt inden den individuelle tid ved intensitet og belønning med musik, altså den øvelse, hvor Anja styrer musik og dermed belønning.

Den individuelle tid brugte jeg på at tale om frygten for ikke at komme af med godbidderne i tide, balancen og nødvendigheden i godbidder i alt detaljearbejdet.
Vi lavede en enkelt øvelse, hvor jeg skulle gå 5 skridt sidelæns og 1 skridt forlæns uden godbidder - også i indtagelsen. Det var grænseoverskridende at komme i gang og starte op uden godbidderne, men det gik overraskende godt og føltes på samme måde - jeg tænker, vi skal arbejde videre med det i morgen, hvor vi skal til første træning på vores nye HTM/Freestylehold hos Anja.

Endnu et fedt kursus, og det der HTM der... det kan man godt gå hen og blive temmelig afhængig af.

I dag har den står den på Nose Worksdommermøde og afslutning på DRK Grundinstruktøruddannelssen på Fjeldsted Skovkro - what a weekend! Life is good ❤️



Kommentarer

Populære opslag