Når prioriteringerne falder på plads helt af sig selv

Det lyder jo meget godt alt sammen, og det ER også godt, men jeg tænker samtidig "Jaja, nu må vi se, hvor længe det holder..."

Men er det nødvendigvis skidt, hvis det ikke holder i 100 år? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Når prioriteringerne ændrer sig, er det vel egentlig bare et udtryk for, at jeg lytter og mærker efter, hvad det er, der giver mening, energi og glæde?

At prioriteringerne (for nu) er faldet på plads helt af sig selv, synes jeg, er vildt fedt, ingen tvivl om det!
At de er faldet på plads af sig selv, er samtidig et udtryk for, at jeg har givet tingene tid og plads til at udvikle sig i den retning, der var meningen, de skulle udvikle sig, tror jeg.

I lang tid kæmpede jeg imod, og Selma skulle i hvert fald ikke være freestylehund!!! Det var ikke planen og dermed ikke meningen! Molly var min freestylehund, jeg havde andre planer med Selma, og det skulle der ikke ændres på - end of story!
En lang proces med en masse overvejelser, mange snakke, mange argumenter for og mest imod gik i gang - uden jeg opdagede det... Selvfølgelig har jeg selv skubbet til noget og har selv sat en kædereaktion i gang, selvom det var ubevidst.
Lige så ubevidst det var, lige så bevidst var jeg om det valg, jeg traf, da jeg endte med at invitere Selma med ind i det univers, jeg holder allermest af, og hun fik lov at blive freestylehund.

Da beslutningen var truffet, faldt en masse ting på plads, og jeg var ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning. Jeg var godt klar over, at jeg blev nødt til at kigge på prioriteringerne i forhold til alle vores andre aktiviteter, men jeg var ikke klar og lod det ligge - jeg håbede vel, at det løste sig selv... Det vilde er, at det gjorde det, og det føles helt rigtigt!!

For begge hundes vedkommende er absolutte topprioritet freestyle, og derefter kommer Nose Work. For Mollys vedkommende kommer så rally, og for Selmas vedkommende jagttræningen - begge dele er det "hyggelige" afbræk i den seriøse konkurrencetræning. Det skal på ingen måde forstås som om, freestyle og Nose Work ikke er hyggeligt - både pigerne og jeg ELSKER det - men det er her, jeg ikke går helt så meget i dybden, det er her, jeg ikke nødvendigvis går efter den perfekte øvelse, og det er her, vi tager det hele lidt mere loose, hvor vi i både freestyle og nose work knokler på en helt anden - og topfed - måde og har nogle helt andre mål.
Schweissspor har længe ligget stille pga mine ankelskader, og jeg har længe slået mig selv oveni hovedet med, at jeg burde komme i gang igen. Jeg SKAL igang igen, men fordi jeg VIL i gang igen, og ikke fordi jeg skal. Jeg er holdt op med at slå mig selv i hovedet med den manglende træning og har i stedet accepteret, at jeg kommer i gang igen, når jeg gør. Om det er i næste uge, næste måned eller næste år betyder ikke noget. Jeg elsker at gå spor med pigerne, og de synes også, det er vildt fedt, men det kommer til at være en aktivitet på hyggeplan, når tiden og anklerne tillader det.

Målene tager vi en anden dag, de er ikke vigtige lige nu - de er der, og jeg er bevidst om dem, men lige nu er jeg bare glad for, at der er faldet ro på prioriteringerne.


Meget passende støtte jeg på denne på facebook her til morgen

Kommentarer

Populære indlæg