Rallytræningen, der nær druknede

I går var vi som vanligt til rally hos Aino - det var dog på ingen måde en helt vanlig træning...

Det regnede så meget, at mine bukser var gennemblødt allerede under banegennemgangen, og inden jeg kom hjem, var jeg gennemblødt fra top til tå! Støvlerne holdt egentlig tæt, men vandet kom oppefra og gennemblødte mine strømper, fordi det løb ned ad mine ben... Oh well, jeg kunne have taget regntøj på, men var optimistisk (dum?) nok til at tro på, det nok skulle gå.

Jeg havde lovet Aino at lave et indslag om motivation og samarbejde, så jeg lagde ud med at vise lidt forskelligt med Selma og derefter med Molly, inden vi derefter gik banen sammen.
Molly var ganske skarp, og på trods af, at jeg ikke havde nået at gå banen mere end en hurtig gang, gik det fint, og jeg var ovenud tilfreds med, at den præstation max ville have givet 4 point i fratræk - tænk hvis jeg havde haft tid til at forberede mig og havde haft overblik over banen.


En våd omgang!


Efterfølgende trænede Molly og jeg på 8 af skiltene fra den øvede klasse, inden hun kom retur til bilen, og Selma kom ud, så vi kunne få trænet lidt freestyle.

Det var meget kærkomment at blive mødt med suppe, da vi kom hjem efter 1½ times vand-rally, men det krævede nu også et varmt bad efterfølgende, før jeg igen fik varmen...

Kommentarer

Populære opslag