Topfed torsdagstræning
Normalt foregår jagttræningen hos Du og din HUND på den store, oplyste plæne i Smørum, men i går bød lejligheden sig, og Aino rykkede undtagelsesvis træningen ud til Hareskoven, fordi der ikke kom andre hold efter os.
Eftersom det stykke af skoven, vi mødtes i, er hundeskov, fik Selma lige lov at løbe en tur, inden træningen, og hun nød det - vi kommer alt, alt for sjældent i skoven, da vi ikke har noget tæt på.
Første post var apportering med terrænskift i form af en væltet træstamme.
Selma klarede det supergodt! Det var første gang, vi trænede i skov, og det var første gang, hun prøvede terrænskift på den måde, så jeg valgte udelukkende at fokusere på terrænskiftet, som hun klarede helt perfekt - af sted i fuld fart, finde dummy og retur i lige så høj fart. Pyt med, at hun så tabte dummyen, da hun bremsede op i fuld fart - det var ikke aflevering, vi trænede, så mor var stolt af den bette Minimyre.
Næste post var dobbeltmarkering med terrænskift i form af en dyb grøft.
Jeg var noget spændt på, om det var at tage munden for fuld, eftersom Selma kun havde prøvet dobbeltmarkering én gang (på flad mark), og aldrig at forcere en dyb grøft...
Jeg besluttede mig for hvor og hvornår, jeg ville afbryde, hvis kriterierne var sat for højt, og sendte hende spændt på den første markering: Hun drønede af sted, ned i grøften, op på den anden side, fandt dummy, retur over grøft og flot aflevering til hånd. WAUW!!! Mor var stolt, meget stolt!
Sidste post var kaffe, kage og hyggesnak på parkeringspladsen, da hundene var lagt tilbage i bilerne.
Det var en superfed træning, og Selma var vist svært tilfreds med at bruge sin 1½ års fødselsdag på den måde.
Eftersom det stykke af skoven, vi mødtes i, er hundeskov, fik Selma lige lov at løbe en tur, inden træningen, og hun nød det - vi kommer alt, alt for sjældent i skoven, da vi ikke har noget tæt på.
Selma venter på, at træningen starter |
Første post var apportering med terrænskift i form af en væltet træstamme.
Selma klarede det supergodt! Det var første gang, vi trænede i skov, og det var første gang, hun prøvede terrænskift på den måde, så jeg valgte udelukkende at fokusere på terrænskiftet, som hun klarede helt perfekt - af sted i fuld fart, finde dummy og retur i lige så høj fart. Pyt med, at hun så tabte dummyen, da hun bremsede op i fuld fart - det var ikke aflevering, vi trænede, så mor var stolt af den bette Minimyre.
Apportering med terrænskift |
Lille frk Evigglad |
Næste post var dobbeltmarkering med terrænskift i form af en dyb grøft.
Jeg var noget spændt på, om det var at tage munden for fuld, eftersom Selma kun havde prøvet dobbeltmarkering én gang (på flad mark), og aldrig at forcere en dyb grøft...
Jeg besluttede mig for hvor og hvornår, jeg ville afbryde, hvis kriterierne var sat for højt, og sendte hende spændt på den første markering: Hun drønede af sted, ned i grøften, op på den anden side, fandt dummy, retur over grøft og flot aflevering til hånd. WAUW!!! Mor var stolt, meget stolt!
Anne og Adda venter ved grøften |
Derefter blev vi delt i to hold, og vi startede med at selvtræne apportering i lige linjer på stierne.
Efter 5 perfekte apporteringer på først 30, så 40 og tilsidst 50 meter stoppede vi på toppen og holdt pause indtil næste post.
På næste post trænede vi ro på post samt lavede en enkelt apportering ind i den noget tættere skov, mens Anne og Adda lavede søg.
Kaffe og kage efter træning |
Det var en superfed træning, og Selma var vist svært tilfreds med at bruge sin 1½ års fødselsdag på den måde.
Kommentarer
Send en kommentar