Endnu en varm træning - denne gang 6+

I går var endnu en varm dag, og jeg gruede lidt for den aftale, Molly og jeg havde med Lonni og Morgan i Undine.

Eftersom det var vores sidste chance for at træne på vores 6+ var der ikke så meget at diskutere, af sted skulle vi, men jeg lod dog Selma blive hjemme, så hun ikke skulle ligge i en varm bil.

At vi havde aftalt at træne med kostume blev det ikke bedre af, men vi overlevede, fik testet vores nye rekvisit, og hundene gjorde det rigtig fint - det skal nok blive godt!

Da vi kom hjem, fik jeg trænet med Selma, som ikke skulle snydes - og tiden siger nu også, at jeg skal i gang!!!
Derudover blev det også til frivillig håndtering og strækøvelser med begge piger - god og effektiv dag!

Jeg kan godt mærke, at vi begynder at nærme os nogle konkurrencer, som jeg på ingen måde synes, vi er klar til, så der skal bruges lidt tid på at få struktur på de enkelte træningsdage, og træningen skal både planlægges og prioriteres.


To varme piger


I dag er lige så varm, i dag går til NW-træning i DRK, så tøserne får meget passende varmefri, men det hjælper ikke på, at jeg er lidt presset på tiden...

Kommentarer

Populære opslag