Nose Work med overraskelser

Nose Work ved Vikingsskibene kan være en sjov omgang, når man pludselig finder andres søg...

Det var præcis, hvad der skete i Selmas søg hos Lonni i går, men pyt med det - hunden viser, at der er noget, og så må jeg jo stole på hende. Ganske rigtigt tog hun en kilde fra modsatte ende af et rør.

Ellers var gårsdagens træning med tøserne en blandet fornøjelse: Molly var ikke helt sig selv, mens Selma var i hopla. Jeg kom dog frem til, at det formentlig skyldtes, at Molly er en kende påvirket af, hvis der er mange hunde, der har tisset i et område, og det er der i dén grad ved vikingeskibene - hun syntes simpelthen, det er væmmeligt!

Selvtræningen med Molly gik bedre, og det var tydeligt at se, at det var de sanitære forhold, der spillede ind - ingen tis = Fine søg, meget tis = Nej tak!

Selma var Selma... Lidt flagrende, meget tændt og meget glad. Eftersom vi har prøve på lørdag var mit fokus med hende udelukkende motivation - det der ikke er på plads nu, ændres alligevel ikke til på lørdag!











Alle søg var i øvrigt med kombidufte og et nyt mærke, hvilket smides oveni træningsplanen som reminder efter weekenden.

Kommentarer

Populære opslag