HTM og frivillig håndtering - når man bliver helt høj

I mandags havde vi sommerens sidste enetimer hos Anja, men jeg var heldig, så der sneg sig yderligere en ind med Molly i går.

Molly har jeg har et par gange i den forgangne uge arbejdet med startsignalet, som vi satte på i sidste uge, og jeg er imponeret over, hvor godt og hurtigt hun responderer på det.
Hun bliver mere intens, virker mere klar og mere sikker på sin opgave, hvilket naturligvis er topfedt at se. Vi legede videre med det for at se, hvilken vej vi skal, hvad næste skridt er osv.
Der er nu en plan for hhv med og uden godbidder, for med og uden skridt, for løb, for begge positioner osv.
Apropos begge positioner så skal vi arbejde med, at Molly bliver i fu-positionen - uanset hvad hånden gør, og derudover fik vi kigget på den nye close-position, som jeg ikke rigtig synes, jeg kommer videre med, og vi fik justeret et par småting.

Det bliver SÅ godt, og jeg synes endelige, vi er landet rigtigt i HTM´en!

Egentlig ville jeg have haft Selma med, så jeg kunne have trænet med hende inden, men da det tordnede, da jeg kom hjem, ville jeg ikke tage hende med, hvis det blev værre, og hun skulle ligge i bilen.
I stedet fik vi trænet frivillig håndtering - begge er superseje til det, men der kom virkelig hul igennem i går med Selma, der fik klippet negle på begge forpoter ved selv at tilbyde poten hver gang, hun var klar til at få klippet en ny negl.