Topfed torsdags-træning

I går havde jeg mulighed for spontant at tage i Undine lige over middag, hvilket vi alle tre nød, og jeg besluttede, at der skulle arbejdes godt igennem. Både fordi jeg trængte til en status på både programmer og øvelser, og fordi vi skulle ind og se Rune Klans nye show "HÅBEFULD" om aftenen.

Molly og jeg lagde ud med lidt leg og motivation, gik over til langsom gang, løb i Fu, kørte vores proram igennem - først uden, så med godbidder, inden vi sluttede af med både billedet, indtagelse og bevægelse i Close - god, topeffektiv og FANTASTISK træning med den allerbedste og sejeste Mollymus.




Selma og jeg kom igennem en masse øvelser, primært dem til vores program, men også et par andre, inden vi gik til programmet, igen først uden godbidder og så igen nogle af passagerne med godbidder.

Vi er ikke i hus, men jeg synes, det begynder at tage form, og jeg synes bestemt, vi er godt på vej.






Det var i dén grad et par timer, der var brugt på allerbedste vis!

Nu kommer der så en gang ren pral: Jeg dryppede i går Selmas øjne vha 100% frivillig håndtering! ⭐⭐⭐ 
Vi har ikke trænet frivillig øjendryp som en separat ting, som vi har trænet så mange andre ting, men Selma kan ikke lide at få dryppet øjne, når hun bare står, så jeg prøvede at lave samme setup, som når vi træner frivillig håndtering i det hele taget, og hun har åbenbart generaliseret det: Stol, pude og hagetarget - hun stod snorlige og fik dryppet øjne uden den mindste utryghed 💜

Frivillig håndtering rocks!!!




Resten af aftenen blev brugt i selskab med Thomas, Camille, Tobias og Rune Klan på det Kongelige Teater til et megafedt show!

Som om torsdagen ikke var fed nok, så skal Molly og jeg i dag prøve noget nyt: HOOPERS! Jeg tror, det bliver fedt, og jeg glæder mig!!!

Kommentarer