Match to sample - part III

Jeg kunne næste lige så godt være flyttet ind i SAC, eftersom jeg var der fredag, lørdag og igen søndag til Match to Sample med både Molly og Selma - første gang i det nye år og ca en måned siden sidste gang.

Match to Sample har voldt lidt problemer med Molly, idet jeg vist havde glemt, hvad det var for en hund, jeg sad overfor - det lærte jeg på den hårde måde, og sidst i december startede jeg helt forfra og gav Molly den tid, hun havde brug for - dét hjalp!
Da det i går var vores tid til individuel tid, blev det endnu mere tydeligt, hvor meget Molly har brug for at scanne og tænke: Hun scanner, mens jeg lægger tingene, kigger op og "melder klar", hun kigger på genstand, og mens hun spiser godbid, hun får som belønning for det, scanner hun igen, "melder klar" og går så til sidst ud og markerer.
Jeg vidste godt, at hun er en tænkter, og jeg vidste godt, at hun skal bruge tid, men det var alligevel ret vildt og utrolig spændende at  blive bevidst om hvert enkelt lille trin og hver enkelt lille signal fra Molly.
I pauserne fik vi trænet på cirkle, gø, slalom, setup-kæden, spin og lig pænt - de to sidste var der allerede sket noget med siden i fredags.

Selma og jeg fik trænet knapt så meget andet, men fik da lige kigget på cirkle, gø, slalom, setup-kæden og fokus udover MTS.
Selve Match to Sample-delen gik ikke så "godt", men det var spændende, lærerigt og interessant! Vi fandt blandet andet ud af, at Selma ikke fungerer med at komme direkte fra bur, op i kurv og så i gang - der skal lidt andet til først: Fokus, tricks eller andet. Hun fungerer heller ikke med, at jeg flytter en masse rundt på tingene - de skal lægges, og så skal de blive liggende der! Derudover skal vi have fokus på yderpositionerne, uforudsigelighed i form af antal genstande samt evt træk på et par af genstandene.




Jeg elsker det nørderi, alle de tanker og overvejelser, observationer og dataindsamlinger - på den måde bliver selv fejl sjove og interessante. Samtidig er det enormt spændende at arbejde med to SÅ forskellige hunde som Molly og Selma på samme opgave, for de er godt nok som nat og dag i MTS!

Og tada... Challenge fra Johanna blev afleveret via video inden kl.20 i går som aftalt - vi er ikke i hus, og jeg har tænkt mig at arbejde videre med stabeltårnsøvelsen.

Kommentarer