Fri ved fod-kursus

Molly og jeg var i går på fri ved fod kursus hos Anja - 3 timer i går og 3 timers opfølgning igen om 14 dage.

Jeg har været på Anjas fvf-kurser flere gange, og det vil bare ikke rigtig lykkes for mig, ligesom jeg bare heller ikke synes, det er verdens fedeste øvelse. Det havde jeg besluttet skulle ændres - noget i selve øvelsen eller i min måde at gribe det an på, skulle ændres, så det ikke blev ved med at være en øv-øvelse - med det som det primære formål tog jeg af sted i går med beslutningen om at arbejde med close-positionen.

Vi arbejde sammen to og to, kiggede på hinanden, hinandens hunde, stillede spørgsmål, kom med kommentarer og idéer.

Sandie og jeg arbejdede sammen, hvilket jeg fik rigtig meget ud af. Hverken Sandie eller jeg har en masse HTM-positioner, men er faktisk ret uslebne begge to, og så har vi samme passion og sportsgren, hvilket jeg er sikker på, gjorde det lidt nemmere.

Vi tænkte over, skrev ned og talte om hundens styrker i den valgte position og som det sekundære, talte vi om svaghederne - simpelthen for at tvinge os til at se på det positive også. Og det virkede!

Det er fint at have mål, at have ting at arbejde med, og ikke at nøjes, men det er også vigtigt at se kvaliteterne og alt det gode - det budskab synes jeg virkelig, Anja formåede at trænge igennem med.

Da vi skulle prøve at kalde hunden ind i position for at se, hvad vi bruger at hjælpere, valgte jeg at arbejde med plads-positionen, da Mollys ikke kan indtage Close endnu - her arbejder vi udelukkende i stilstand.

Som forventet bruger jeg min holdning og positur (rank ryg og hænderne på ryggen) samt verbalt signal til at kalde Molly ind på plads. Det er fint, og det er ikke noget, jeg har tænkt mig at pille ved lige nu i hvert fald. Molly sidder ned i plads, hvilket hun ikke må i en HTM-plads, og hun løfter højre forpote - jeg ved det, jeg ser det, og jeg accepterer det! Det var faktisk først lige der, det gik op for mig, at det er fint, og at jeg ikke skal ændre på den position - i hvert fald ikke nu. Jeg skal ikke bruge den til noget p.t., og den fungerer fint, altså dropper jeg den kamp og koncentrerer mig om close-positionen, som jeg VED, vi nok skal få lige præcis, som jeg vil have den. Vi starter forfra, visker tavlen ren, glemmer plads og nørder med close, og NU tror jeg på det! Nu tror jeg på, den nok skal komme - både motivationen, glæden og præcisionen. Alt det, der har manglet alle de andre gange, kom til mig lige der - midt på den kolde græsplæne i Ballerup!

Vi startede med at finde vores unikke billede, altså hvordan skal hunden stå i positionen? Hvordan skal hovedets vinkel være, hvordan skal holdningen være, hvor tæt skal den være på vores ben osv?

Hunden skal op at stå i positionen, for at der kan arbejdes med den - først når den er 100% indlært, skal hunden ned at sidde. Med mindre vi taler om en HTM-position, hvor den aldrig skal ned at sidde.

For at kunne se hundens bevægelser, arbejdede vi med den væk fra os, altså førte dem rundt i strakt arm, så vi kunne se, hvordan de stod, gik, løb osv. Jeg havde tidligere på aftenen bemærket, at Molly stod med ret spredte benben, og jeg var i tvivl om, hvorvidt det var et spørgsmål om balance i en ny position, underlaget eller noget tredje, men her fandt jeg ud af, at sådan står, går og løber hun.

Hvilket leder mig frem til at af de spørgsmål, vi blev bedt om at tænke over til næste gang: Hvad kan min hund? Hvad udstråler min hund? Hvad vil jeg gerne have, dommeren og publikum husker min hund for? Jeg er ikke kommet frem til det endelige svar, men Molly er ikke den yndige hund med blide og bløde bevægelser, hun er snarere den stærke og muskuløse hund med power.

Når vi har det færdige bilede af hunden i positionen, og den kan stå der, er det tid til at begynde at flytte billede lidt mod højre - i mikrosmå steps, dvs der klikkes og belønnes bare for vægtforskydningen til at starte med. Næste skridt er at bevæge sig rundt, derefter bakke og så først der fremad.

Udover spørgsmålet om, hvilke karakteristika man gerne vil have, hunden huskes for, skulle vi finde ud af, hvilke kriterier, vi hver især har til vores position, når vi bevæger os fremad, og hvor langt vi kan gå, mens kriterierne er opfyldt.

Lige nu skal Molly og jeg ikke gå nogle steder overhovedet - jeg vil hellere have positionen fuldstændig på plads først, og det har jeg ikke, så derfor bliver vi stående og nørder videre - først med hovedet og derefter med forbenenes placering. Ikke før det sidder i skabet, rører vi os ud af flækken.

Derudover skal vi til næste gang tænke over, hvad vi gør, hvis der sker en fejl i træningen, og hvordan det påvirker hunden. Jeg er begyndt at bruge fejlmelding til Molly, da det giver god mening for mig, og da det ikke påvirker hende negativt - som jeg ser det, oplever hun det bare som en ny chance for at opnå en godbid, hun går ikke ned i gear, stresser ikke op, men prøver igen, når jeg siger "Hooov!"

Nu er det så "bare" at få trænet løs på close-positionen! (Og alt det andet...)