Jagt med glimmer

Det er ikke for at være på tværs, men jeg sætter nu alligevel lidt en ære i at holde på, at en megasej jagthund godt kan have glimmer, bling og uldstrik på - det handler bare om  at være sej nok til at kunne bære det!
Så den dag Selma bliver ført i retrieverline, bliver den hverken grøn eller orange, men med al sandsynlighed lilla - og gerne med bling om muligt...

Og sej nok, dét er hun i hvert fald, den lille minimyre! Det beviste hun igen i går til jagttræning hos Du og din HUND.

Stopfløjt - tjek ✔
Den bette smækker måsen i underlaget i en vis fart. Jeg fløjtede hende ned på 3-4 meters afstand i går, og med placeboardet var vi helt ude på 8-10 meter.

Apport - tjek ✔
Holde fast på dummy går helt fantastisk - minimyren har et roligt og fast greb, Så lækkert! Og det bedste af det hele: Hun knækkede koden og tog dummien op på midten - Stor, stor jubel og godbidsjackpot. Vi fik da også kædet lidt sammen med dummy, så Selma samlede dummy op fra jorden, jeg gik baglæns, hun fulgte med, satte sig foran og afleverede til hånd. Mor er stolt, meget stolt!


Sejeste sortling


Bliv i sit - tjek ✔
I hvert fald tjek til, at hun har knækket koden, for i går gik jeg 5-6 meter væk uden problemer.


❤❤❤


Selvkontrol og frivillige sit - ✔
Den er efterhånden så stabil, at jeg nu kan smide rundt med legetøj, og inden det rammer jorden, smækker Selma måsen i jorden.

Tirsdag aftens træning er bare noget af det fedeste! Det er et godt og hyggeligt hold, det er nørderi ned i mindste detalje, jeg elsker ALLE øvelserne, og jeg er pavestolt af min lille, fantastiske powerprinsesse!


Kommentarer

Populære opslag