Sportræning del 1 - træning 2

I dag stod den på spor i Vrangeskov med DRK-sporholdet: Vedligeholdelsestræning for 20-timers holdet og min første træning som instruktørføl i DRK Midtsjælland.
Jeg gik sammen med Anette, der havde lagt sporene sammen med et par af kursisterne i går, Calle, Lene og Else.
Vi gik alle med på alle sporene, så vi kunne se alle hundene, hvilket både var spændende og meget lærerigt.

Da der var sne i skoven, ville Anette ikke lægge sporet med blod, men havde udelukkende lagt det med klove og med klovvand i sporstart og sårlejerne - det var jeg noget spændt på, hvordan ville gå med Selma, da hun aldrig har gået et overnatningsspor uden blod før.
Vores spor var 5-600 meter langt, omkring 22 timer gammel og som sagt uden blod.


Træningsplan for Selma uge 1-3 (2/1-22/1-2017):

• Motivation på asfalt: Ikke trænet på dette spor.
  
  
• Præcision på asfalt: Ikke trænet på dette spor.
  
  
• Større søgeradius/mere rem: Jeg gav Selma en del rem at arbejde i - præcis som planlagt. Eftersom sporet var semi-ukendt for mig (Anette fortalte i grove træk, hvor sporet lå, og der var nogle natur-markeringer undervejs, som jeg kunne støtte mig til) blev jeg nødt til at give Selma plads til at arbejde, og Anette havde lovet ikke at lade os gå for langt fra sporet, så det var en fin sikkerhed.
  Jeg synes da også, det begynder at hjælpe på det mht at læse Selma: Hun slår op og slår over i et helt andet tempo, når hun går fra sporet, men hun er utrolig god til at korrigere sig selv, synes jeg.
  
  
• Sideløbende markeringer: Som skrevet i går er vi godt i gang, og Selma markerede - omend meget kortvarigt - det ene sårleje i dag.
  
  
•  Generelt: Det gik simpelthen over al forventning, og jeg er pavestolt af den lille powerprinsesse, der udredte det svære spor så flot.
  Bøgeskoven er generelt svær for hende, hvilket viser sig ved, at hun flakker noget mere, bliver usikker og skal ud og tjekke siderne af, men igen korrigerer hun selv.
  Når hun kommer ind i granskoven med mosbunden, er hun på hjemmebane og får en helt andet sikkerhed - OG et andet tempo! Dvs hun misser ind i mellem et knæk el.lign, fordi hun har for travlt og først for sent opdager, at sporet er væk. Igen korrigerer hun, og læringen til mig er, at jeg skal huske, at gå langt nok tilbage, hvis jeg skal hjælpe hende tilbage, fordi vi kan nå langt ud i både wiedergange og knæk med det tempo.
  Endnu en læring til mig på dagens spor: Jeg skal huske at Selmas pauser på sporet skal være lange nok til at hun ikke "går spor", mens hun holder pause, men at hun lige får clearet hjernen lidt. Om det så betyder, at hun skal tilbydes lidt vand, godbidder eller andet, må jeg finde ud af.
  Selma fik på et tidspunkt færten af frisk vildt, og der var ingen tvivl overhovedet om, at det var det, der skete: Hun blev helt stiv i kroppen, hovedet var højt løftet, hun snusede op i luften, og så trak hun ellers af sted med 120 km/t - eller hun forsøgte i hvert fald. Der prøvede vi at holde en pause, men den skulle have været lidt længere, da hun ikke helt havde glemt dyret, da vi gik videre.
  Videre kom vi dog alligevel på rigtig fin vis, og SuperSelma fandt flot frem til sporslut.

Tilbage i bilen efter flot arbejde fra den bettes side

Molly venter, utålmodigt, på at få lov at gå sit spor

Molly fik et spor på 6-700 meter, en liggetid på omkring 23 timer og også kun på klove og med klovvand i opstart og sårlejer.
Turbotøsen levede op til sit navn og havde i dén grad turboen slået til! Hun havde så travlt, at der blev klippet nogle hjørner og taget nogle genveje, men hun brugte også enorm meget energi på at løbe rundt og afsøge udenfor sporet. I princippet var det ikke noget problem, da hun fandt frem til sporslut, hele tiden havde styr på, hvor sporet var og rettede ind, og hun havde energi nok, men strategien er ikke den smarteste og mest økonomiske. Hun havde dog en fest uden lige, det var der ingen tvivl om! Eftersom vi i øjeblikket udelukkende går spor for aktiveringens skyld, er jeg ikke sikker på, jeg gider gøre en masse ud af at ændre det... Nu må vi se, hvad de næste spor og fremtiden bringer.

I alt i alt var det en skøn og virkelig lærerig formiddag i godt selskab, og mere kan man jo ikke ønske sig.

På vejen hjem kørte vi omkring Ballerup, hvor sortlingerne fik en god løbetur, og resten af dagen har stået på afslapning - i hvert fald for deres vedkommende.

Smuk og hyggelig eftermiddagstur

Mollypigen