Jagtmix i 7 graders frost

Hold da op, det var en kold omgang i går!
Selma og jeg var, iklædt hhv ulddækken og overtræksbukser, til årets første, men dette holds sidste, jagttræning hos Du og din HUND i går, og det var ikke for tøsedrenge... Men med ja-huen trukket godt ned om ørerne var det superfint, at vi fik trænet gå-pænt mellem øvelserne, for at sidde ned og træne ro, var det ikke helt til.

Vi fik trænet videre på stopfløjtet, og det synes jeg går rigtig fint - hun er megasej, den bette tøs. Da vi skulle lave en øvelse, hvor vi skulle sætte hunden af, kom jeg dog lidt til kort, da Selma stadig ikke kan blive siddende... Måske jeg skulle komme i gang med at arbejde lidt mere målrettet på det... Nå, men vi lavede en anden variant og kom da videre.

Apporteringsdelen går bare så megagodt! I går fik vi koblet sit på inden afleveringen - altså samle op, komme tilbage, sætte sig foran, og holde apporten (med en godbid foran snuden) indtil slipsignal, og det var powerprinsessen også topsej til.

På næste hold, som starter i næste uge, vil jeg begynde at arbejde intensivt med dummy i stedet for apportbuk.
Og så må jeg få gjort noget seriøst ved den sit der 😉
Vi glæder os i hvert fald til endnu et hold, hvor vi i øvrigt også skal gå sammen med Selmas fætter, Viggo.


Uhh, det er svært med den dummy, men vi skal nok lære det!

Vi glæder os til næste hold!

Kommentarer

Populære opslag