En anderledes dag end planlagt...

Dagen i dag har på sin vis været lidt mærkelig eller måske rettere lidt ved siden af sig selv...

Til at starte med var dagen sat af til HTM-konkurrence i Hangaren, men eftersom jeg ikke har nogle programmer med nogle af pigerne, var der ikke noget at stille med og dermed heller ingen grund til at tage til Hangaren.
Planen var derfor et par timer i Undine her til formiddag, men migræne satte en stopper for den plan. Heldigvis blev det bedre i løbet af dagen, og vi tog derfor i hallen op ad eftermiddagen.

Her fik jeg trænet HTM med Molly, primært indtagelse af Fu samt billedet i hhv højre og venstre og mod i heel.






Med Selma fik jeg kigget på den challenge, vi har til på tirsdag. Jeg er ikke færdig, men jeg har en råskitse i hovedet.

Molly kom ind igen efter en pause i bilen, og det blev til en lille smule freestyle i forsøget på at blive lidt mere klar til Roskilde, men det var varmt, og der var ikke meget mere krudt tilbage  hende.




Det endte med at blive en rigtig god dag, selvom den blev anderledes end planlagt, og i morgen står den på træning med Selma i Ringsted. Først planlægningskursus hos Anja og Johanna og derefter Challenging Chains hos Johanna. Det bliver endnu en god dag!

Kommentarer